18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Werder Bremen-Freiburg (16/02)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Werder Bremen har fået en god start på det nye år med sejre over Hannover og Stuttgart. Det er dog to hold med store problemer (Stuttgart generelt og Hannover på udebane) og det er min vurdering, at de to resultater har ført til en overreaktion med henblik på Werders chancer i lørdagens kamp.

Med Schaafs tropper er det eneste man kan vide sig sikker på, at man ikke kan vide sig sikker på noget som helst. Holdet leverer så svingende præstationer, at man skulle tro vindretningen bestemte resultatet. Det har ført til markante nederlag til Leverkusen, Frankfurt, Dortmund og Augsburg, for blot herefter at gå ud og hive storsejre i land.

Freiburg er en sammentømret enhed, der nægter at lade sig udkonkurrere i kampen om de europæiske pladser. I forrige uge tabte man godt nok til Hoffenheim, men det var holdets eneste nederlag i 11 kampe ser man bort fra et obligatorisk et til Bayern.

Senest fik man en sen sejr i hus mod Fortuna, men i Werder Bremen er modstanderen af en helt anden type. Her bliver meget mere plads til Freiburgs kombinationer og kontraspil, og gæsterne skal bestemt ikke afskrives.

På papiret har Werder det stærkeste hold, og de skal også være favoritter, men Freiburgs kollektiv har givet de fleste hold i ligaen problemer, og render Werder ind i endnu en offday kan 5. pladsen snildt få point med fra Weserstadion.
Denne tråd er relateret til Werder Bremen - Freiburg

3 Kommentar

Tilføj kommentar