18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Werder Bremen - Alemannia Aachen

Her tror jeg Aachen blir massakreret af Werder, som efterhånden skylder en målfest foran eget publikum. Dem har der ikke været så mange af i år på Weser.

Werder Bremen er kommet ind i en god stime efter lidt svingende resultater i februar, hvor de tabte 3 ud af 4 kampe. Men siden 0-2 nederlaget hjemme til Hamburg den 17.februar, så har Werder vundet 4 kampe og spillet 3 uafgjort, mens de også er avanceret i UEFA Cuppen med en sejr over AZ Alkmaar. Werder har vundet deres sidste 3 hjemmekampe med samlet 6-0 (3-0 mod Bochum, 2-0 mod Mainz og 1-0 mod Nurnberg). Ikke vildt imponerende sejre, når man ved hvad Werders angrebsmaskine er i stand til.

Det ser dog ud til, at Klose er kommet ud af sin scoringskrise, da han har nettet 3 gange i de to sidste kampe (2 mod AZ i 4-1 sejr samt 1 mod Dortmund i søndags). Når Klose er i målform så plejer det at love særdeles godt for Werder og deres scoringsrate.

Werder må til kampen mod Aachen undvære følgende spillere: Borowski, Mertesacker, Schulz, Wome og reservekeeper Reinke. Alle er ude med skader. Her er det en svækket defensiv, som Werder må stille op med, da Mertesacker og Wome er normale startere. Wome bliver dog erstattet af den angrebsivrige back Owomoyela, som er klar igen efter en skade. Schulz og Borowski ser jeg ikke som væsentlige svækkelser, da begge har været lidt ind og ud af holdet. Men en Borowski i topform ville naturligvis have gået direkte ind på holdet med sin dynamiske spillestil. Han har dog haft en skadesplaget sæson og har derfor ikke spillet så meget. Baumann går formentlig ind istedet, da han er skadesfri og med i truppen igen.

Werders trup:

Wiese, Vander, Owomoyela, Fritz, Naldo, Pasanen, Frings, Baumann, Jensen, Vranjes, Diego, Almeida, Klose, Hunt, Bischoff, Niemeyer, Rosenberg.

http://www.werder-online.de/ak…

Aachen er med hastige skridt på vej ned mod nedrykningsstregen. Aachen var ellers inde i en god stime fra midten af februar til slutningen af marts, hvor det blev til 6 kampe uden nederlag (4 sejre og 2 uafgjorte). Men de gode takter er blevet spoleret af tre nederlag i træk (1-3 ude mod Stuttgart, 1-4 hjemme mod Dortmund og 0-1 ude mod Nurnberg). Det ser ud til at Aachen har tabt pusten her til sidst på sæsonen og de skal virkelig stramme balderne, hvis de ikke skal ryge ned i 2. bundesliga igen.

Aachen er hårdt ramt af skader og karantæner. Følgende spillere er således ude mod Werder:
Reiner Plaßhenrich, Szilárd Nemeth, Stephan Straub, Emmanuel Krontiris, Vedad Ibisevic er alle skadet, mens Rosler og Reghecampf har karantæne.
Her er det en stor svækkelse, at Aachen er uden karantæneramte Rosler og Reghecampf, mens Plasshenrich og Ibisevic også blir savnet.

http://www.alemannia-aachen.de….htm

Umiddelbart tror jeg vi får en storsejr til Werder her. Begge holds formkurver er på vej i hver sin retning. Werder lugter blod og ser ud til at have fundet de rette takter frem her til sæsonslut, mens Aachen har kurs mod nedrykningsstregen. Mit bud bliver, at der kommer en del mål her. Statistisk ser det også godt ud, da Werder fører ligaen i flest målrige kampe med 97 mål (64-33) i 29 kampe, hvilket giver et snit på 3.34 mål pr. kamp. Aachen er nr. 2 i den kategori med 96 mål (43-53) i 29 kampe, hvilket giver et målsnit på 3.31 pr. kamp.

http://www.nifs.no/tabell.php?…

4-5 mål vil jeg tro vi får her. Et resultat a la 4-1 til Werder.
Over 3.5 mål kan fåes til odds 2.49 pt. hos Betfair, mens over 4.5 mål fåes til 4.70 samme sted.

Kampen kan iøvrigt følges på TV2 Sport kl.20.30 fredag aften for dem, der har den kanal.

92 Kommentar

Tilføj kommentar