18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Vuelta a Espana - samlet klassement

Så står årets sidste GT for døren. Jeg kigget lidt omkring hos forskellige bookies der er ude med h2h spil på det samlede klassement. Generelt synes jeg ikke der er det helt store at komme efter, og man skal da også passe på med de helt store indsatser, da meget kan ske i et tre ugers langt løb. Årets vuelta er næsten pr tradition bjergrigt, men byder også på 2 temmeligt lange enkeltstarter foruden den 7km lange prolog. Til forskel for de sidste par år er der i år ingen holdtidskørsel.

1.Floyd Landis over Isidro Nozal 1.98 (bet24)
Jeg ved ikke helt hvorfor Nozal skal være favorit i denne duel. Han blev 2er for 2 år siden, og 7er sidste år, men manden har været ude med karantæne og har absolut INTET vist i år. Han har på det seneste fået noget løbserfaring med bl.a deltagelse i Benelux Tour, hvor han på den afsluttende enkeltstart som er hans absolutte spidskompentance smider næsten 3min til B.Julich - spørgsmålet er naturligvis om han kørte 100%, men netop enkeltstarten er en kærkommen lejlighed til at finde ud af hvor man står rent fysisk.

Landis derimod har haft et godt år, uden at være specielt prangende har han kørt stabilt. Sidste år kom han også til Vueltaen med forventninger men måtte udgå. Der er naturligvis altid chance for at Landis brænder sammen pga hans lange sæson, men denne chance er jeg villig til at tage, når han er h2h mod en rytter der højest sandsynligt mangler løbserfaring og konsistens i sæsonen til at performe stabilt over et 3 ugers langt løb. Desuden må man formode at Liberty Seguros satser alt på at Heras skal få rekordtsejr nr.4

2. Moises Duenas Nevado over Roberto Laiseka 1.75(expekt)
En duel mellem stor talentet Nevado og den gamle ræv Laiseka. Nevado har vist god stabil kørsel i de mindre spanske etapeløb han har kørt, bla med en 9plads i Vuelta a Burgos for nyligt, hans kørsel i San Sebastian hvor han sidder med 1.forfølgergruppe med de store favoritter, beviser at han er holdbar også i større løb.
Hans spidskompetance ligger uden tvivl i bjergene, men er også en ganske habil enkeltstartskører.

Laiseka har uden tvivl set sine bedste dage, og har som bedste i sæsonen vundet bjergtrøjen i Tour de Suisse, i selvsamme løb bliver han dog 47 og i Giroen faldt han igennem sammen med resten af Euskaltel holdet. I sidste års Vuelta slutter han som nr54, hvilket f.eks er bag en rytter som Erik Zabel!
Der er naturligvis altid en fare for at en så ung rytter som Nevado ikke klarer mosten med et 3 ugers langt løb, men det har vist sig at det er en del lettere for unge ryttere at begå sig i vueltaen og giroen end f.eks i Touren. Defor tror jeg Nevado holder hele vejen, og slutter blandt de 25 bedste. Jeg tvivler på om Laiseka overhovedet kører i top50!

Mvh
Kim

16 Kommentar

Tilføj kommentar