18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Volkan Özdemir - Anthony Smith: 2

5 kommentarer
40 Visninger
Jeg brokker mig ikke over, at der omsider er UFC igen, men dette er ikke noget stort event. Samtidig er de gode spil ret svære at spotte, synes jeg. Har du haft andet i kikkerten på det her card Jakob?

Jeg har Golm over Bhullar til 2.75 - den er faldet meget, så jeg kunne desværre ikke skrive tip igår, hvor jeg havde tid. Jeg forventer, at dette bliver striker vs. grappler. Golm blev lukket ned i et lignende matchup mod Johnson, men amerikaneren er en bedre og mere rutineret fighter overall end Bhullar. Han gav sågar Volkov enorme problemer - kunne snildt have fået den decision. Måske er Bhullar bedre end Johnson, når det gælder brydning, men jeg er ikke sikker på, at han har meget andet. Han er desuden mindre fysisk. Det hører med, at Golm forsvarede takedowns glimrende mod Johnson, selvom han så blev neutraliseret i clinchen i stedet. Lang kamp, Bhullar, kortere kamp Golm, tror jeg. Golm er eksplosiv, kraftfuld, og han bør kunne lidt fra ryggen også, hvis det endelig er. Han er jo brasilianer. Der bør vær rigeligt med åbninger til, at overraskelsen kan ske, selvom det også er muligt, at han er så fokuseret på at forsvare sig i grapplingen, at han ikke laver noget offensivt - den slags ser man jo...

Derudover, det overrasker mig, at Cirkunov "så sikkert" stopper Cummins. Ja, Cummins har lidt knockoutnederlag, men han har sandelig også vist, at han kan tage meget, især hvis han kommer ud af første runde og finder sit groove. Samtidig er Cirkunov jo grappler primært, ikke en striker - vi har endda set ham blive taget hurtigt ud på et glancing blow mod Volkan. Det virker lidt som om, at bookmakerne har et syn på Cummins fra et par år siden, mens de ikke har opdaget de svaghedstegn som Cirkunov har vist, hvis det giver mening? Jeg ved ikke, om Cummins ligefrem er et spil værd, eller om man skulle overveje Cirkunov decision, men jeg er ikke sikker på, at denne kamp er helt så ensidig, som oddsene indikerer? Cummins har altså forbedret sig stående - selvom det ikke er kønt, så er det effektivt. Og, han er SÅ hård. Måske han kan outworke Cirkunov, som vi så ham gøre mod Villante, fordi han muligvis er manden, som kan tage imod mest selv. Dette tillader ham at angribe mere frit. Måske er det ren spekulation fra min side, men jeg har altså været med på Cirkunovs vogn i lang tid, så når jeg stiller mig kritisk imod ham, så er der en grund til det!
Denne tråd er relateret til Volkan Özdemir - Anthony Smith

5 Kommentar

Tilføj kommentar