18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Vinu vs Valverde, forklaring ?

Jeg ville gerne have nogle gode forklaringer på den kæmpe odds forskel der er mellem vinukorov og valverde som samlet vinder her efter 9. etape.

Valverde er udbudt til ca. 1,65, vinukorov til ca. 7.

Forskellen på de to er ca. 1,38 minutter.

Der er kørt tre bjergetaper. Vino tabte den første klart (tidstab ca. 2 min). Den anden tabte han småt med ca. 10 - 12 sekunder. Den tredje vandt han som bekendt med ca. 16 sekunder til valverde.

Tendensen er vel at de to kører lige op i bjergene. Hvor det er vino der lige nu gør fremskridtene i forhold til valverde.

Derudover mangler der to enkeltstarter, omend korte enkeltstarter på ca. 30 km. Umiddelbart synes vinu efter min opfattelse at være stor favorit til at tage tid på valverde. I tour de france 2005 blev der kørt en ca 19 km. prolog. Man må antage at begge var i rigtig god form. Vinu slog valverde med ca. 90 sekunder.

Antager man at han er istand til at slå valverde med et minut i hver enkeltstart er dennes forspring kørt ind og lidt til. Er der nogen grund til at antage at Vinu ikke skulle kunne gøre det. Jeg kan ikke lige se det.

Holder den forudsætning står det ca lige og skal afgøres på de to sidste bjergetaper. Tendensen er fifty fifty med overvægt mod vino som nævnt ovenfor. Er der noget der gør valverde særligt egnet til de to bjergetaper i relation til vinu. Jeg kan ikke se det, men måske er der nogle der kan forklare mig det.

For en ordens skyld har jeg ikke nævnt de tre andre nr. 2 til 4. Marchante bliver smadret i enkelt starten. Sastre taber enkeltstarten, men ikke voldsomt. Tilgengæld er han formentlig nedadgående som følge af en hård og lang sæson, han kunne heller ikke følge med kongeetapen.

Kaschekin synes at være lidt svagere end vinukorov.

Kort sagt spørgsmålet er hvorfor er Valverde så stor favorit specielt i relation til Vinu? Er der nogle der kan pege på oplagte forklaringer ?

4 Kommentar

Tilføj kommentar