I sidste weekend gik Alex efter V65 puljen og kun Line Sensei snød ham - og os - for en gevinst på 80.000-100.000 kr.
Mandag aften løber de igen i Aalborg og Danske Spils V5 garanti på 150.000 kr., hvis der kun er én, der rammer de 5 rigtige er for alvor i farezonen mandag aften. Der er nemlig 63 heste med i de 5 løb og det ser på forhånd svært ud.
I dette indlæg vil jeg forsøge at guide jer igennem afdeling for afdeling, men først minder jeg om, hvor I kan indlevere jeres kuponer.
1. På Aalborg Væddeløbsbane 2. I en indskudsbod, f.eks. PitStop 3. På Danskespil.dk under menupunktet Dantoto. Vælg derefter mandag og Aalborg. Der finder du også gratis startlister.
V5-1 (3. løb): Spillerne sættes på en alvorlig prøve allerede i første afdeling, hvor hestene fra bagspor ser ud til at have de største chancer på forhånd. Det er dog et sprinterløb for hopper og disse kendsgerninger får selv inkarnerede travspillere til at ryste lidt i bukserne.
11 Karisma tog en sikker sejr i Skive sidste gang, men nu er forudsætningerne helt anderledes. I Skive var det nemlig føring hele vejen og med spor 11 er det naturligvis umuligt denne gang. Formen er dog i orden og den skal med på kuponen. Det samme skal 12 Kame, der sidste gang den besøgte Aalborg-banen tog en let speedsejr. Dog også elendigt startspor for denne hest.
Skal man kigge lidt på hestene fra første række, så findes der et stort staldskrig i 8 Komtesse Kanok, som ejeren melder i topform. Det er dog ikke usædvanligt, at en ejer tror på sin hest, så sådanne opmeldinger skal altid tages med forbehold. 1 New Grove Income har skjult form og kan bedre end resultatrækken og det samme kan siges om 9 Kaligne Vang, der kommer ud med Bo Westergård, der vinder løb på samlebånd for tiden. 4 Colombine Gagn vandt et sindssygt løb i Skive, hvor kuskene kørte som om de havde stjålet hestene. Formen er ok! 5 Intens Tempo er hurtig fra start, 2 Lucy Brogård er god men har nu amatørkusk i vognen i modsætning til sidste start og 3 Luka Torsø ligeså.
Så fik jeg næsten nævnt alle heste og det er fordi jeg helgarderer denne afdeling.
V5-2 (4.løb): Det bliver lidt lettere i dette løb, for 5 Keep On Perfect er i kanonform og har taget to helt overlegne sejre i træk nu. Forrige gang sørgede den for, at en enlig spiller tog hele potten på 150.000 kr. mens den sidste gang gav endnu en enlig spiller 360.000 kr. i V65. Den har rigtig fine muligheder for at serve til spids og blive der hele vejen til mål.
Jeg advarer lidt for 9 Lamækomte (der betyder "Ladmigkommetil" på jysk), der så blændende ud på Jägersro-banen i Malmö senest, men galopperede på vej mod føring. Startsporet er ikke så dårligt, idet den sidder i andet spor direkte.
Jeg tror det er nok med disse to på kuponen, men tager chancen og blanker 5 Keep On Perfect. Golden Radios lillebror har virkelig fundet formen efter trænerskiftet fra Pauli Andersen til Kent Friborg!
V5-3 (5. løb): Så kommer vi til et 4-års løb med 15 heste på startlisten. De 7 bageste har 20 meters tillæg og jeg tror også, at vinderen skal findes blandt de 8 heste, der starter fra spids.
5 Lucky Vang så fin ud senest på Jägersro, men galopperede på vej ind i første sving, lige da Bo Westergård havde fundet en god position til den. Gangen før vandt den helt overlegent i Odense og hvis ellers Bo Westergård kan få den vendt rundt fra det lidt vanskelige spor 5 i voltestart, så løber den med stor vinderchance.
3 Lykke Kornum tog senest en lidt overraskende sejr i Billund og dokumenterede topform. 1 Lennon Hill er en stabil hest, men den vinder ganske sjældent. Det samme kan siges om 2 Laura Larsine, der dog forbedrer sig fra gang til gang og lige pludselig vinder - måske mandag aften?
Skal man have flere på, så skal det være 14 Leroy Hall, 13 Laika Gilbak og 10 Laika H, der alle indeholder en fin speed, hvis de får kørt for hurtigt derfremme.
V5-4 (6. løb): Det LIGNER unægteligt 2 Crown´s Banker i føring fra start til mål, men det kræver, at Bo Westergård prikker starten perfekt. Sidste gang vandt den på Lunden efter et ellers umuligt løb, så formen er bestemt i orden.
5 Lux Line fik endelig en fortjent sejr senest, men 1.17,0 på Billunds bane er ikke imponerede og den skal løbe mindst ½ sekund hurtigere mandag aften, hvis den skal kunne vinde. 6 Lucky Luck er en hest, som ejerkredsen håber kan begå sig i de store årgangsløb senere på sæsonen og så skal den løbe med frem her.
Øvrige gode chancer er 8 Lass Østervang, 9 Kaki Blitz og 12 Luka Reerstrup, men hvis 2 Crown´s Banker får spids, så skal de altså være gode for at plukke den ned.
V5-5 (7. løb): Vi afslutter V5 spillet med et løb, der er lige så svært som dét vi indledte spillet med. Faktisk er det komplet umuligt at finde vinderen i dette løb, for det vrimler altså med klasseheste.
7 Hanoi gik et forrygende løb i Århus senest og Knud Mønster kører sikkert offensivt med den. Erobres spidsen, så kan Hanoi sagtens vinde. 2 Hillary Diavolo tager nok spidsen til at starte med, men da den klappede totalt sammen i netop den position senest, så kunne man sagtens forestille sig, at Jeppe Juel denne gang slipper og tager et rygløb.
11 Ikaruga, 12 samantha Chill og 6 He-Man B er de næste chancer, men som sagt er løbet helt umuligt og jeg vælger at helgardere.
V5 systemet kommer altså til at se således ud: V5-1: Alle 12 heste V5-2: 5 Keep On Perfect V5-3: 1-2-3-5-7-8-10-11-12-13-14-15 V5-4: 2 Crown´s Banker V5-5: Alle 12 heste
Pris: 12 x 1 x 12 x 1 x 12 = 1728 kr.
HUSK også muligheden for at købe Lyn V5 kuponer. Det foregår præcis som ved Lyn Lotto og hvis du er lidt i tvivl om, hvor og hvordan du køber en Lyn V5, så følg med her:
1. Gå på danskespil.dk 2. Vælg "dantoto" (orange link til venstre) 3. Vælg "spil nu" 4. Vælg "mandag" 5. Vælg "Aalborg" 6. Klik på "V5-1" 7. Vælg "Lyn" ovre til højre 8. Vælg beløb
Det virker som en besværlig proces med hele 8 punkter, men flere af jer er sikkert ikke vant til at spille på heste, så måtte være grundig. Hvis I er i tvivl om noget, så skriv endelig her i tråden. Jeg svarer gerne og ellers ved jeg, at både Nicolai Kristensen, Alex og Jan Birch også gerne bidrager med deres viden om trav.
I sidste weekend gik Alex efter V65 puljen og kun Line Sensei snød ham - og os - for en gevinst på 80.000-100.000 kr.
Mandag aften løber de igen i Aalborg og Danske Spils V5 garanti på 150.000 kr., hvis der kun er én, der rammer de 5 rigtige er for alvor i farezonen mandag aften. Der er nemlig 63 heste med i de 5 løb og det ser på forhånd svært ud.
I dette indlæg vil jeg forsøge at guide jer igennem afdeling for afdeling, men først minder jeg om, hvor I kan indlevere jeres kuponer.
1. På Aalborg Væddeløbsbane
2. I en indskudsbod, f.eks. PitStop
3. På Danskespil.dk under menupunktet Dantoto. Vælg derefter mandag og Aalborg. Der finder du også gratis startlister.
V5-1 (3. løb):
Spillerne sættes på en alvorlig prøve allerede i første afdeling, hvor hestene fra bagspor ser ud til at have de største chancer på forhånd. Det er dog et sprinterløb for hopper og disse kendsgerninger får selv inkarnerede travspillere til at ryste lidt i bukserne.
11 Karisma tog en sikker sejr i Skive sidste gang, men nu er forudsætningerne helt anderledes. I Skive var det nemlig føring hele vejen og med spor 11 er det naturligvis umuligt denne gang. Formen er dog i orden og den skal med på kuponen. Det samme skal 12 Kame, der sidste gang den besøgte Aalborg-banen tog en let speedsejr. Dog også elendigt startspor for denne hest.
Skal man kigge lidt på hestene fra første række, så findes der et stort staldskrig i 8 Komtesse Kanok, som ejeren melder i topform. Det er dog ikke usædvanligt, at en ejer tror på sin hest, så sådanne opmeldinger skal altid tages med forbehold. 1 New Grove Income har skjult form og kan bedre end resultatrækken og det samme kan siges om 9 Kaligne Vang, der kommer ud med Bo Westergård, der vinder løb på samlebånd for tiden. 4 Colombine Gagn vandt et sindssygt løb i Skive, hvor kuskene kørte som om de havde stjålet hestene. Formen er ok! 5 Intens Tempo er hurtig fra start, 2 Lucy Brogård er god men har nu amatørkusk i vognen i modsætning til sidste start og 3 Luka Torsø ligeså.
Så fik jeg næsten nævnt alle heste og det er fordi jeg helgarderer denne afdeling.
V5-2 (4.løb):
Det bliver lidt lettere i dette løb, for 5 Keep On Perfect er i kanonform og har taget to helt overlegne sejre i træk nu. Forrige gang sørgede den for, at en enlig spiller tog hele potten på 150.000 kr. mens den sidste gang gav endnu en enlig spiller 360.000 kr. i V65. Den har rigtig fine muligheder for at serve til spids og blive der hele vejen til mål.
Jeg advarer lidt for 9 Lamækomte (der betyder "Ladmigkommetil" på jysk), der så blændende ud på Jägersro-banen i Malmö senest, men galopperede på vej mod føring. Startsporet er ikke så dårligt, idet den sidder i andet spor direkte.
Jeg tror det er nok med disse to på kuponen, men tager chancen og blanker 5 Keep On Perfect. Golden Radios lillebror har virkelig fundet formen efter trænerskiftet fra Pauli Andersen til Kent Friborg!
V5-3 (5. løb):
Så kommer vi til et 4-års løb med 15 heste på startlisten. De 7 bageste har 20 meters tillæg og jeg tror også, at vinderen skal findes blandt de 8 heste, der starter fra spids.
5 Lucky Vang så fin ud senest på Jägersro, men galopperede på vej ind i første sving, lige da Bo Westergård havde fundet en god position til den. Gangen før vandt den helt overlegent i Odense og hvis ellers Bo Westergård kan få den vendt rundt fra det lidt vanskelige spor 5 i voltestart, så løber den med stor vinderchance.
3 Lykke Kornum tog senest en lidt overraskende sejr i Billund og dokumenterede topform. 1 Lennon Hill er en stabil hest, men den vinder ganske sjældent. Det samme kan siges om 2 Laura Larsine, der dog forbedrer sig fra gang til gang og lige pludselig vinder - måske mandag aften?
Skal man have flere på, så skal det være 14 Leroy Hall, 13 Laika Gilbak og 10 Laika H, der alle indeholder en fin speed, hvis de får kørt for hurtigt derfremme.
V5-4 (6. løb):
Det LIGNER unægteligt 2 Crown´s Banker i føring fra start til mål, men det kræver, at Bo Westergård prikker starten perfekt. Sidste gang vandt den på Lunden efter et ellers umuligt løb, så formen er bestemt i orden.
5 Lux Line fik endelig en fortjent sejr senest, men 1.17,0 på Billunds bane er ikke imponerede og den skal løbe mindst ½ sekund hurtigere mandag aften, hvis den skal kunne vinde. 6 Lucky Luck er en hest, som ejerkredsen håber kan begå sig i de store årgangsløb senere på sæsonen og så skal den løbe med frem her.
Øvrige gode chancer er 8 Lass Østervang, 9 Kaki Blitz og 12 Luka Reerstrup, men hvis 2 Crown´s Banker får spids, så skal de altså være gode for at plukke den ned.
V5-5 (7. løb):
Vi afslutter V5 spillet med et løb, der er lige så svært som dét vi indledte spillet med. Faktisk er det komplet umuligt at finde vinderen i dette løb, for det vrimler altså med klasseheste.
7 Hanoi gik et forrygende løb i Århus senest og Knud Mønster kører sikkert offensivt med den. Erobres spidsen, så kan Hanoi sagtens vinde. 2 Hillary Diavolo tager nok spidsen til at starte med, men da den klappede totalt sammen i netop den position senest, så kunne man sagtens forestille sig, at Jeppe Juel denne gang slipper og tager et rygløb.
11 Ikaruga, 12 samantha Chill og 6 He-Man B er de næste chancer, men som sagt er løbet helt umuligt og jeg vælger at helgardere.
V5 systemet kommer altså til at se således ud:
V5-1: Alle 12 heste
V5-2: 5 Keep On Perfect
V5-3: 1-2-3-5-7-8-10-11-12-13-14-15
V5-4: 2 Crown´s Banker
V5-5: Alle 12 heste
Pris: 12 x 1 x 12 x 1 x 12 = 1728 kr.
HUSK også muligheden for at købe Lyn V5 kuponer. Det foregår præcis som ved Lyn Lotto og hvis du er lidt i tvivl om, hvor og hvordan du køber en Lyn V5, så følg med her:
1. Gå på danskespil.dk
2. Vælg "dantoto" (orange link til venstre)
3. Vælg "spil nu"
4. Vælg "mandag"
5. Vælg "Aalborg"
6. Klik på "V5-1"
7. Vælg "Lyn" ovre til højre
8. Vælg beløb

- Asger -