18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

VfB Stuttgart-Borussia Dortmund (30/03)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Dortmund kan sende mesterskabet i Bayern's hænder hvis ikke man formår at vinde over Stuttgart her. Men titlen har længe været uden for rækkevidde og selv om det er en smule småpinligt, at have tabt mesterskabskampen allerede i marts, er fokus for Dortmund på midtugens CL-kamp mod Malaga.

Vi skal fem udekampe tilbage for at finde BVB's seneste sejr på fremmed græs. Siden er det blevet til uafgjort mod Shakhtar og Gladbach og senest nederlag til Bayern München (i pokalen) og ærkerivalerne fra Schalke. Ikke just en pæn statistik, men modstanden har været af stærk.

Det kan man ikke sige om Stuttgart i øjeblikket. Kvist og co har tabt fire af de seneste fem kampe i alle turneringer og i Bundesligaen er tallet 7 af de seneste 10 kampe. På eget græs har man vundet sølle tre ligakampe gennem hele sæsonen.

Stuttgart har dog en tendens til at skrue op for niveauet når man møder Dortmund. Hvem husker fx ikke sidste sæsons 4-4 kamp? I de seneste otte indbyrdes opgør har Dortmund kun vundet én gang.

Der er ting der både taler for og imod Stuttgart, og havde det ikke været for de skadesproblemer man døjer med, havde jeg nok peget på hjemmeholdet i en eller anden spilform. Man må dog se bort fra 3-4 mere eller mindre faste folk (heriblandt William Kvist) og jeg afholder mig derfor fra at anbefale et spil på kampen, da oddsene ser fair ud.
Denne tråd er relateret til VfB Stuttgart - Borussia Dortmund

Tilføj kommentar