18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Verona-Crotone (13/11)

Mark Mameli har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:I 15. runde tager oprykkerne fra Hellas Verona imod Crotone hjemme på Stadio Bentegodi. Hjemmeholdet er nr 7 med 22 point, gæsterne er nr 14 med 16 point.

Verona vandt senest 0-1 i Bari, og holdet er kommet godt fra start i dette års Serie B. Målet er at overleve, men som hjemmeholdet har spillet indtil videre, skal man ikke udelukke dem fra måske at komme i playoff spillet. Hellas har indtil videre kun tabt to hjemmekampe, mod Pescara i første spillerunde, og mod topholdet Torino; ellers er det blevet til to vundne kampe, og tre uafgjort. Hjemmeholdet er ubesejret i de seneste fire kampe hvor det er blevet til ti point. Verona har alle mand klar til opgøret.

Gæsterne fra Crotone spillede uafgjort i den seneste kamp hjemme mod Reggina, og har indtil videre kun vundet een udekamp, mod Albinoleffe ellers er det blevet til to uafgjorte og tre nederlag i de første seks kampe på fremmed græs. Crotone er et hold som normalt henter de fleste point på hjemmebane, og er tippet til at slutte i midten af rækken i denne sæson. Til søndagens kamp må man undvære Galardo (fast) på midtbanen.

Hellas Verona er favoritter i søndagens opgør efter at have set meget stærke ud i de seneste kampe, og bør kunne vinde denne kamp mod en modstander som generelt ikke har det nemt på udebane.
Denne tråd er relateret til Verona - Crotone

2 Kommentar

Tilføj kommentar