18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Vancouver Canucks-Boston Bruins (16/06)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Stanley Cup-finaleserie, kamp 7. Spillet omfatter kun den ordinære spilletid.

Vancouver har som udgangspunkt de største offensive profiler, og det er derfor acceptabelt at de er favoritter i denne matchup, men når det så er sagt, så skal deres favoritværdighed ikke være så stor, som oddsene antyder, da offensiv styrke ikke behøver at resultere i, at et hold vinder skudstatistikken.

Canucks skal sandsynligvis bruge en del skud på at passere Tim Thomas, men i to af de hidtidige hjemmekampe har ét mål været nok til at vinde, fordi de selv har lukket godt af defensivt. Et lignende scenarie kunne udspille sig i aften.

Får Vancouver scoret først, så skal Boston fremad, og de tvinges til at presse på. Luongo har stået fremragende i hjemmekampene, og derfor kan der udvikle sig skydeteltsagtige tilstande på isen, når Bruins skal presse på.

Da Boston ikke har en Daniel Sedin eller Ryan Kesler vil flere spillere sandsynligvis forsøge sig, end det er tilfældet når Vancouver angriber, og samtidig er Boston defensivt bedre til at blokere afslutninger, således at de aldrig går på mål, end Canucks er.

Boston har desuden fået flest powerplays i denne finaleserie, og dette bør bidrage yderligere til antallet af skud på mål, hvis det samme billede gentager sig i aften.

Boston har vundet skudstatistikken i to ud af tre kampe i Vancouver, mens det omvendte har været billedet i TD Garden, hvor Canucks to gange har vundet skudstatistikken.
Denne tråd er relateret til Vancouver Canucks - Boston Bruins

Tilføj kommentar