18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Valenciennes-Evian Thonon Gaillard (23/12)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:19. runde. Stade du Hainaut (Valenciennes).

Noget tyder på at ellers fysisk stærke Valenciennes (nr 10) trænger til juleferie. Efter et glimrende efterår (ubesejret i de første 8 hjemmekampe og fra 30/9 blev det kun til 2 nederlag i 10 runder, begge på svære udebaner) har klubben nu tabt 2 i træk: 0-4 hjemme mod PSG og senest 0-2 hos Rennes (der ellers var svækket i forsvaret). Her spillede Valenciennes virkelig skidt.

Går det bedre mod Évian (nr 15)? Måske, eftersom der er tale om en noget mere overkommelig modstander end PSG og Rennes. Men Valenciennes må, som mod Rennes, fortsat undvære den vigtige offensivmand Danic, og den store midterforsvarer Gil er sandsynligvis også stadig ude. Desuden er topscorer Kadir nu ude med karantæne.

Og man skal ikke kimse ad Évian. Klubben tabte også 0-4 (dog i Paris) til PSG for nyligt, men fik så midterforsvarer Angoula tilbage og fulgte det op med godt spil og 2-0-hjemmesejr over Troyes og en god indsats i et uheldigt 3-2-nederlag i Nice. Især den gamle målræv Barbosa er brandvarm: 3 mål i de seneste 2 kampe.

Évian har, som det ser ud nu, alle stamspillere klar, bortset fra den danske kantspiller Wass.

Man kan ikke se bort fra at Évian har tabt 2 udekampe i træk (men før det blev det faktisk til 2 udesejre i træk, i Reims og Rennes) og i det hele taget har en ret skidt udestatistik - mens Valenciennes har en god hjemmestat (dog med pointtab i 4 ud af 9 kampe).

Men i denne situation bør Évian have nydelige chancer for at få point.
Denne tråd er relateret til Valenciennes - Thonon Evian Grand Geneve

2 Kommentar

Tilføj kommentar