18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Valencia-Bayern München (20/11)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Både Valencia og Bayern München har 9 point efter de første fire kampe i gruppen, og med BATE med 6 point og Lille med 0, betyder det for begge hold, at ét point stort set kan sikre det videre avancement.

Vinderen af dette opgør vil stort set være sikker på førstepladsen (der venter et par nemmere kampe i sidste runde, hvor begge hold formodentligt kan hente tre point; Bayern får besøg af BATE, Valencia gæster Lille), men for Bayern især gælder det, at ét point bestemt ikke er en katastrofe. Man vandt nemlig det omvendte opgør 2-1 og er derfor bedst i tilfælde af pointlighed (og uafgjort tirsdag).

Valencia vil selvfølgelig gerne nuppe alle tre point og sætte sig på førstepladsen, men Bayern er nok lige en tand stærkere og at undgå et nederlag til tyskerne vil være godkendt.

Bayern sparede en række spillere i weekendens Bundesligakamp (1-1 ude mod Nürnberg) og er således godt forberedte til denne kamp, hvor både Ribery og Gomez igen er i truppen. Sidstnævnte må dog nok starte på bænken.

Valencia slog Espanyol 2-1 med lidt besvær (et straffe i overtiden efter to røde kort til modstanderen i de sidste tre minutter), og opholdte dermed den blændende hjemmebanestatistik med syv hjemmebanesejre i træk i alle turneringer. I de seneste 15 kampe på Mestalla har man blot tabt én og spillet to uafgjorte.

Jeg synes der er lagt op til en tæt kamp. Valencia har hjemmebanefordelen, Bayern det styrkemæssige overtag - men begge kan næppe være utilfredse med en pointdeler.
Denne tråd er relateret til Valencia - Bayern München

6 Kommentar

Tilføj kommentar