18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Usbekistan-Qatar (18/06)

Torben N. Sørensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Situation før sidste spillerunde i den asiatiske VM-kval.finale-gruppe A: Sydkorea fører med 14 point, Iran har 13 og Usbekistan 11, Qatar og Libanon er uden chance for at nå noget. Usbekistan er sikker på at slutte minimum på tredjepladsen i gruppen og dermed ryge i playoff, men vinder Sydkorea deres samtidige hjemmekamp mod Iran (ikke noget usandsynligt resultat), så kan Usbekistan med sejr over Qatar gå forbi Iran i tabel-stillingen og tage en direkte billet til VM-slutrunden næste sommer i Brasilien.

Der er derfor ingen tvivl om motivationen hos de usbekiske spillere, som vil blive bakket fanatisk op hjemme på det 54.000 tilskuere store (og fuldstændigt tætpakkede) national-stadion Pakstakor i hovedstaden Tasjkent. Modsat har Qatar intet at spille for.

De usbekiske landshold med spillere som Igor Denisov fra Lokomotiv Moskva og Odil Akmedov fra Anzji Makhatjkala holder generelt et højere niveau end Qatar, hvis mandskab er blottet for stjerner. Qatars force er en velorganiseret defensiv, og holdet slipper normalt ikke forfærdeligt mange scoringer ind imod sig, men det bør blive svært for dem i Tasjkent.

FIFA’s verdensrangliste, der placerer Usbekistan som nummer 58 og Qatar som nummer 104, lyver i dette tilfælde næppe.

Tilføj kommentar