18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tour de France 2007 - specialspil

Den anden tråd med Cavendish ingen etapesejre (@ 1,50) løb lidt af sporet, så jeg åbner en ny tråd med lidt flere specialspil til Tour de France, der starter 7. juli i London.

*************

3 spanske ryttere eller flere til at slutte blandt de første 10 i det samlede klassement @ 3,75 Unibet

Statistisk set har Spanien de seneste år klaret sig godt i Touren, og i 8 af de sidste 10 år er de sluttet med 3 eller flere ryttere i top10:
- 2006: 3
- 2005: 2
- 2004: 3
- 2003: 4
- 2002: 5
- 2001: 4
- 2000: 4
- 1999: 3
- 1998: 0
- 1997: 3

Spanske klassementsryttere i årets Tour:
Sastre, Zubeldia, Contador, Valverde, Pereiro, Mayo,
Anton, Beltran, Garate, Gomez Marchante, Mercado

Sastre har fået lov at forberede sig udelukkende på Touren, og han skal nok være klar når Touren sætter igang i London´s gader. Han får svært ved at vinde, men er yderst stabil og en topplacering virker sandsynlig.
Zubeldia har ikke gjort meget væsen af sig i år, men viste lovende takter i Dauphiné Libéré. Tidligere år er det gået efter nogenlunde samme mønster, og han mener selv at en top10 placering igen er inden for rækkevide. Sidste år blev han nr. 9 og Euskaltel-rytteren kan meget vel ende omkring samme placering i år.
Contador er det nye håb, der har vist stor form i år og på Discovery-holdet skal man nok sørge for at han har timet formen til Touren. I Dauphiné kørte han pænt, uden at køre sig ud, og selvom det ikke er nemt at debutere i Touren, er en top10 placering bestemt realistisk.
Valverde og Pereiro er på ingen måde sikre top10 ryttere, men stakkels Valverde må vel snart fuldføre Touren og så har han naturligvis formattet til at køre i top10. Pereiro skal tabe noget vægt, men viste trods alt hæderlig kørsel i Dauphiné og køre i top10 har han jo viste at han kan...
Af de resterende ryttere må Beltran i mine øjne have størst chance for top10, selvom nogle helt sikkert vil være uenige. Liquigas-rytteren virker dog vel forberedt, og med god kørsel i bjergene skal han ikke afskrives.

Alt i alt vil jeg mene at der er 30-33% for minimum 3 spaniere i top10 når feltet når til Paris. Meget kan ske undervejs, men Sastre og Zubeldia er to stabile ryttere, Valverde har niveauet, Contador kan overraske og Pereiro skal man aldrig afskrive.

*************

Over 1.5 franske etapesejre @ 1,83 Skybet

Unibet har tilsammenligning 1,85 - 1,85 for over/under 2,5 franske etapesejre.

Statistikken først:
- 2006: 3
- 2005: 1
- 2004: 2
- 2003: 2
- 2002: 2
- 2001: 3
- 2000: 2
- 1999: 0

Man har ingen Virenque, der før var nærmest garant for en etapesejr. Men man har en Moreau der vil jagte etapesejre og er i god form, en Nazon der aldrig kan afskrives i massespurterne og en hel masse gode allroundere der vil jagte etapesejre på mellemetaperne og de kuperede etaper. Voeckler, Chavanel, Casar, De Gregorio, Dessel, Gadret, Brard, Geslin, Pineau, Halgand og Feillu er blot nogle af dem der kan nævnes.
Den nye generation af franske ryttere virker lovende og med en solid statistik, og nogle mellemetaper med sejrschancer, synes jeg 1,83 er nok til et spil.

*************

Under 148,5 ryttere gennemfører løbet @ 1,85 Expekt/Nordicbet

I 6 af de sidste 8 år har mindre end 148,5 ryttere gennemført løbet, og det i sig selv synes jeg er et fint statistisk grundlag.
Når man samtidig lægger til:
- at den første bjergetape kommer relativt tidligt i år
- at der er omtrent 6 store bjergetaper
- at der har været mange dopingsager, og at udelukkelser og ryttere der mistænkeligt står af ikke kan afskrives
- at den globale opvarmning kan give høje temperaturer og ryttere der dehydrerer (svingende vejr kan give sygdomme)
...synes jeg at der er grundlag for et spil.

*************

Flere spil og tanker følger op mod starten i London.

God fornøjelse.

Mvh

79 Kommentar

Tilføj kommentar