18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Toulouse-Montpellier (27/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Toulouse kan næppe nå en CL-billet, men en EL-billet er indenfor rækkevidde. Så motivationen bør være på plads, og umiddelbart kunne det måske godt se ud som om at hjemmeholdet har en god chance i denne kamp mod topholdet Montpeller (der kæmper for at holde PSG bag sig).

Montpellier (der ellers har vundet 4 af de seneste 5 kampe, inklusive i lørdags, hjemme over Valenciennes) tabte nemlig sin seneste udekamp, mens Toulouse i seneste hjemmekamp (endda uden 4 stamspillere) vandt hele 3-0 over Lyon. Og i det hele taget er Toulouse et stærkt hjemmehold der generelt lukker meget få mål ind.

Det skal dog med at Montpelliers nederlag i Lorient hang sammen med at holdet var træt efter at have spillet midtugekamp. Og det samme kan siges om Lyons tab i Toulouse – også her sad et hårdt program i benene. Ligesom det i øvrigt gjorde for Toulouse da holdet i lørdags tabte hos Evian TG, få dage efter sejren over Lyon...

Nu har både Toulouse og Montpellier haft næsten en uge til at restituere i, og begge kan stille cirka stærkeste hold (Toulouse mangler et par mand, men vikarerne gør det godt).

Toulouse har fordel af hjemmebane og har en stærk defensiv organisation (hvor Montpellier- og ligatopscorer Giroud kan få det svært), men Montpellier har topholdsselvtillid og flere strenge at spille på (især offensivt). Det ligner et tæt opgør der godt kunne ende med en målfattig pointdeling (ligesom i den omvendte kamp, i Montpellier i december: 1-1).
Denne tråd er relateret til Toulouse - Montpellier

2 Kommentar

Tilføj kommentar