18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tottenham-Manchester City (28/08)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Manchester City har fået en stærk start på den nye sæson, hvor især offensiven har imponeret med syv kasser i to kampe. Men Mancini og Co. mangler stadig at bevise, at de tør og magter at fortsætte de takter mod en direkte rival fra toppen af ligaen.

Mancini har yndet at spille kontrolleret og forsigtig mod de andre tophold, som om et point var en halv sejr. Det gjorde sig også gældende i sidste sæsons kampe mod Tottenham, som begge var uhyre tætte. Til denne kamp må Mancini undvære sin defensive pitbull, Nigel de Jong.

Tottenham tabte ude til Manchester United i holdets første kamp, men forsvarede sig egentligt fornuftigt det meste af kampen, ikke mindst i betragtning af at Spurs stillede med en noget amputeret midtbane. Til denne kamp er Modric tilbage som styrmand, mens også Huddlestone kan gøre comeback på den defensive midtbane, hvilket er store plusser.

City ligner det bedre mandskab, som også har fået en bedre start på sæsonen, men hjemme på White Harte Lane taber Spurs sjældent. Faktisk tabte hjemmeholdet kun en kamp i sidste sæson, mens det er ubesejret i de seneste 17 hjemmekampe. Til gengæld er otte af de 17 også endt uafgjort, og med de to holds seneste indbyrdes kampe in mente, finder jeg en fin værdi i krydset i denne storkamp.
Denne tråd er relateret til Tottenham - Manchester City

Tilføj kommentar