18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tottenham-Manchester City (21/04)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Søndagens første topbrag i Premier League udspilles på White Harte Lane, hvor hjemmeholdet bør komme stormende og jagte sejren til det sidste. Tottenham er presset i kampen om en plads i top fire, og det kan gøre forskellen mod Manchester City, som har tabt titelforsvaret.

Ikke desto mindre har mesterholdet fra Manchester præsteret på det seneste med fem sejre i seks ligakampe. I weekenden slog City også Chelsea i semifinalen i FA Cup, så selvtilliden er stor hos de lyseblå.

Tottenham trænger til gengæld til en kickstart efter fire point i fire kampe og exit fra Europa League. Målet om top fire lever stadig, men det kræver, at Bale og co. igen kommer i gear.

Waliseren har været skadet de seneste uger, men han forventes at gøre comeback her, og det vil være et kæmpe boost for hjemmeholdet. Lennon på kanten og Defoe helt fremme kan også være tilbage i startopstillingen. Anderledes skidt ser det ud for City, som muligvis er uden de kreative Agüero og Silva, hvilket vil svække offensiven markant.

Tottenham er med rette underhund mod Manchester City, som længe har domineret de indbyrdes opgør. Bale og co. bør dog kunne give mestrene problemer hjemme på White Harte Lane, hvor de hvidblusede har tabt én af de seneste ti kampe. City har tilmed haft det svært ude i denne sæson med otte sejre i 16 kampe og to i de seneste fem.

Oveni skal lægges, at Spurs har haft ti dages forberedelse til denne kamp, mens City kun har haft to, så jeg lader mig friste af det velbetalte ettal.
Denne tråd er relateret til Tottenham - Manchester City

6 Kommentar

Tilføj kommentar