18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tottenham-Everton (07/04)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Der er diverse argumenter for mål i denne kamp. Fx at begge hold har brug for tre point i kampen om CL-billetter. I forvejen er Tottenham (nr 3) vældigt offensivt spillende, og Everton (nr 6) er ikke et hold der graver sig ned, heller ikke på udebane. Begge hold har kun spillet to 0-0-kampe (ud af henholdsvis 31 og 30) i denne sæson – og indbyrdes skal man tilbage til 2009 (8 opgør siden) for at finde en nullert.

Men når det er sagt, synes jeg at odds 12 for 0-0 er for meget. Det er et odds der synes sat uden at skele til kampens konkrete omstændigheder, nemlig at Tottenham mangler tre meget vigtige offensivfolk i Bale (topscorer), Defoe (næsttopscorer) og Lennon (flest assists), mens Everton mangler topscorer Fellaini og kreatør Pienaar (typisk ekstra opsat mod Spurs hvor han havde et skidt ophold i 2010/11) – samt har tvivl om angriber Mirallas der scorede i sidste weekends 1-0-hjemmesejr over Stoke (hvor Pienaar og Fellaini også manglede).

Spurs har fx Vertonghen (formstærk midterforsvarer der scorede i sidste weekends 2-1-sejr i Swansea) og Adebayor (angriberen har haft en generelt skidt sæson, men scorede i torsdagens 2-2-hjemmekamp mod Basel i Europa League), og Everton fx Jelavic (angriber med kun 7 mål i 29 kampe, men han har scoret i de seneste to kampe mod Spurs) – men de offensive fravær ser meget tunge ud.

Spurs får højreback Walker tilbage i forhold til torsdag (afløser Naughton kostede et mål).

Everton er uden højreback Hibbert, men han har været ude længe.
Denne tråd er relateret til Tottenham - Everton

2 Kommentar

Tilføj kommentar