18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tennis: Masters, semifinaler.

Jeg kan godt starte debatten ud. Jeg har haft ferie denne uge, og dermed haft tid til at se nogle kampe.
Spilforslaget først. Teksten med lidt til kampene bagefter.

#Davydenko vinder 3 games (partier) først. Odds 2,97. Bwin.


Nadal - Davydenko
Odds på Davydenko ligger på omkring 6. Efter min mening er det lidt for højt, og i princippet synes jeg odds over 5 er spilbart.
Nadal behøver ikke så meget introduktion. Verdens bedste grusspiller de sidste 3 år. Imponerende fysik og hurtighed. Han er formentlig verdens bedste defensive spiller, og kan lynhurtigt gøre forsvar til angreb fordi han også slår hårdt og præcist til bolden selv i fuldudstrækning - både i forhånd og baghånd.
I dagens kamp (61 75) ville Ferrer gerne spille baglinietennis med Nadal. Ferrer spillede ikke særligt godt, men blev også straffet behørigt. I andet sæt gik det noget bedre. Ferrer var meget mere aggressiv og tog bolden tidligere. Ferrer havde 40-0 i egen serv og servede for sættet ved 5-4. Nadal trak den dog lige hjem.
Davydenkos kamp så jeg ikke (tre sæt med Andreev), men det skulle have været en uskøn affære. Davydenko virker ikke til at være helt 100% - måske derfor er odds på ham lidt højere end forventet.
Davydenko er lige netop god til at tage bolden meget tidligt, og spiller på sine gode dage dybt, vinklet og præcist. Han har tidligere spillet meget lige kampe med Nadal. De mødtes på grus for et år siden, og der vandt Nadal i tre sæt med tie-break i de to første. Davydenko var måske lidt bedre spillende der. Hvis davydenko lykkedes med det han er god til - tage bolden tidligt, og styre duellerne med hårde præcise slag, så har han efter min mening en god chance, især hvis Nadal bliver lidt kort i banen. Om Davydenko har en god dag er usikkert.

En sjov statistik fra dagens kamp mellem Nadal og Ferrer var at Nadals bolde (måske var det kun forhånd) i snit var 194 cm over nettet; Ferrers 120 cm. Det siger noget om Nadals spin, og hvis man ikke prøver at tage bolden forholdsvist tidligt kan man risikere at skulle slå de fleste bolde i skulderhøjde.

Mener der er en smule værdi i Davydenko hele vejen rundt, lave indsatser anbefaldes fordi Davydenko mildt sagt har været svingende og Nadal har spillet godt. Niveau-mæssigt ligger spillerne dog tættere, med Nadal som havende klart det største bundniveau. Jeg har selv spillet ovenstående med 2 units og 2 på at Davydenko tager sæt til 2,90 hos bwin. Den er dog faldet lidt, men måske fås den andetsteds.
Det første bet er ok, fordi Nadal næsten altid vælger at modtage først.
Betway har odds 4,55 som måske også kan prøves for lille indsats. Nadal 2-1 til 4,5+ måske også. Jeg holder mig til de to første.



Federer - Djokovic

Som formodet blev Djoko lille favorit i denne kamp. Djoko har været virkelig solid gennem hele turneringen - og hele året for den sags skyld. Han lå meget højt med førsteserv%´en idag, og Querrey var chanceløs.
Federer spillede en flot kamp idag mod Nalbandian. Nalbandian synes jeg var bedst i første sæt, men han kunne ikke holde fokus og niveau, og Federer vandt de vigtigste point, og ciffermarginen i de sidste sæt blev lidt for stor efter min mening. Sejren var dog meget fortjent. Jeg synes stadig ikke Federer spiller 100%, men næsten måske. Han spillede varieret og kløgtigt.
Federer får problemer med Djokovic fordi han er stort set ligeså god i standardsituationer (serven), som det hedder i fodbold, og han er en energibombe i grundspillet. Han løber godt og slår hårdt fra begge sider. Han er efter min mening mindst ligeså tempostærk som Federer (ihvertfald lige pt.), som jeg synes grunder i han slår med lidt mere margin og topspin. Teknisk og taktisk er Federer stadig bedst.
Djokovic ligger lige nu nummer tre i verden, men det er forventeligt det bliver ham der overtager tronen fra Federer. Han har allerede bevist han er bedre end Nadal på hard courts, nu bliver det spændende hvordan det går på grus. Efter min mening har Djokovic måske bedre chancer (med tiden) for at slå Nadal på grus end Federer har.

Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke angående odds i denne kamp. Umiddelbart en ´no go´. Bwin lagde Djokovic ud i 2,10, men det var nok en fejl. Da jeg prøvede kunne jeg sætte 5 kr.


Kommentér gerne. Husk dette er ´spilforslag´, så gerne lidt kød på kommentarerne.


Mvh.
Krille

17 Kommentar

Tilføj kommentar