18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tennis - Indian Wells 10/03


Paul Goldstein - Alberto Martin 1 (1.70 Betfair) 4/10

Synes ikke det vrimler med oplagte betts i første runde af mini-Grand Slam´en i Indian Wells, men jeg har fundet en kamp, som jeg synes holder udmærket værdi.

Goldstein viser rigtig god form for tiden, eksemplificeret i sidste ATP-runde, hvor han nåede semi´en i Vegas. Her måtte han dog give fortabt efter tre sæt mod Hewitt, men undervejs slog han både Ginepri, Spadea og Malisse ud. Generelt gør Goldstein det ok i de amerikanske turneringer, og underlaget favoriserer naturligvis også amerikanen i dette opgør. Sidste år røg Goldstein ud i anden runde til Melzer efter tre sæt. Udover dette resultat har Goldstein kun deltaget én gang yderligere i turneringen. Her skal vi tilbage til 2000, hvor han røg til Ivanisevic i tre sæt. Nok ikke et resultat, vi skal lægge alverden i :). Goldstein har kun spillet hard i år.

Den lille spanier er, som nationaliten antyder, udpræget grusspiller. Som sine landsbrødre, så er de hårde underlag dog efterhånden blevet bedre integreret i spillet, og også Alberto Martin er blevet bedre til at udnytte farten til egen vinding, da kontraspillet er blevet udviklet væsentligt de senere år. Martin spiller normalt hard-turneringerne i Australien/New Zealand i begyndelsen af året, hvorefter han smutter til grusturneringerne i Syd- og Mellemamerika (Vina Del Mar, Buenos Aires og Acapulco). Martin har kun vundet én kamp i Indian Wells tidligere. I 2004 hvor han slog Niemeyer, som er en ok spiller med god serv, men ikke noget unikum på en tennisbane. Bemærkelsesværdigt er det dog, at Martin ved denne lejlighed droppede latino-touren inden Indian Wells, så han havde faktisk udelukkende spillet hard inden. Alle andre sæsoner har han spillet grus først og kommet til USA med omstillingsproblemer.

Normalt ville Martin uden tvivl kunne spille op med Goldstein på alle underlag, men Martin har ikke spillet på hard siden starten af januar, hvor han tabte 2 og 2 til Wawrinka, og jeg tror simpelthen, at omstillingsproblemerne bliver for store for Martin mod en sulten Goldstein, som formentligt prioriterer Indian Wells meget højt i kalenderen.

Da Martin som sagt kan slå Goldstein på dette underlag, og jeg er ubekendt med, hvor meget han har fået trænet på dette underlag efter sin ankomst til U.S.A., så holdes indsatsen dog lidt nede.

H2H 0-0

Mvh. Goranivan

23 Kommentar

Tilføj kommentar