18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tampa Bay Lightning-New York Islanders (21/10)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Tampa Bay har fået en skidt sæsonstart med fire point i seks kampe og møder nu Frans Nielsens Islanders, som de tabte med 1-5 til for en uge siden.

Lightnings defensiv og målmand Roloson har alt andet end imponeret indtil videre. Roloson ventes da også at være sat af i aften til fordel for Mathieu Garon, som har gjort det ganske fornuftigt i de kampe han har spillet.

Islanders fik en svag offensiv start med et 0-2-nederlag i første kamp, men derefter har angrebet med John Tavares i spidsen sprudlet og scoret 11 mål i tre kampe. Aftenens kamp er dog Islanders’ første på udebane i denne sæson.

Lightning har kun spillet én hjemmekamp i sæsonen, og det var i seneste runde, hvor man tabte 4-7 til Florida, efter at have tilladt fem powerplaymål og en enkelt scoring i undertal imod sig.

Islanders’ defensive styrke skal ikke forglemmes og de ligger faktisk blandt de bedste i NHL lige nu i forhold til at holde modstanderne fra at score. Dette skyldes en kombination af godt forsvars- og målmandsspil, samt styrke i undertalsspillet.

Selvom Islanders har været igennem en opbygningsfase i en del sæsoner efterhånden og det er blevet til mange magre sæsoner, så har de faktisk hele tiden haft et nogenlunde tag på Tampa Bay og 11 af de seneste 20 indbyrdes opgør er faldet ud til Islanders’ fordel, heraf fem sejre i de seneste seks opgør.

Tampa Bay har et fornuftigt hold og skal være favoritter, men værdien ligger i 2-tallet.
Denne tråd er relateret til Tampa Bay Lightning - New York Islanders

Tilføj kommentar