18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Sunderland-Arsenal (09/02)

Trods 2-2-2 i de seneste seks ligakampe har Arsenal så småt fundet formen - og de to sejre er hentet indenfor de seneste tre runder, senest 1-0 hjemme over Stoke. Sunderland fik afbrudt en god periode med et 1-2-nederlag hos Reading i seneste runde.

Arsenal er favoritter, men har også en forestående Champions League-kamp i midtugen mod Bayern München at bekymre sig om, og det kan føre til at Arsene Wenger vælger at spare nogle profiler lørdag når holdet rejser nordpå.

Sunderland tabte 1-2 da Arsenal gæstede holdet i februar sidste år i Premier League-sammenhæng, men har ellers ikke forladt banen uden point i fire af de seneste fem hjemmekampe mod London-klubben (seneste hjemmekamp blev vundet 2-0 i FA Cuppen, én uge efter 1-2-nederlaget), og hentede 0-0 i det seneste møde, på Emirates Stadium, i første runde i august.

Arsenal må se bort fra Kieran Gibbs og Thomas Vermaelen, mens Gervinho - trods sin tilbagevenden fra African Nations Cup - ikke ventes med. Koscielny vil blive testet forud for kampen.

Sunderland må se bort fra Lee Cattermole, mens James McClean er med i truppen, men er stærkt tvivlsom efter han blev skadet i midtugen. Carlos Cuellar er dog tilbage i truppen.

Trupperne:
Sunderland: Mignolet, Westwood, Bardsley, Rose, O'Shea, Kilgallon, Bramble, Cuellar, Mangane, N'Diaye, Gardner, Colback, McClean, Larsson, Johnson, Vaughan, Sessegnon, Fletcher, Graham, Wickham.

Arsenal: Szczesny, Monreal, Koscielny, Mertesacker, Sagna, Podolski, Cazorla, Ramsey, Wilshere, Walcott, Giroud, Mannone, Koscielny, Santos, Oxlade-Chamberlain, Diaby, Jenkinson, Rosicky, Miquel, Coquelin.

Odds, statistik mm., se Match Center: http://www.betxpert.com/matchc…

Mvh Peter, BetXpert
Denne tråd er relateret til Sunderland - Arsenal

Tilføj kommentar