18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Stoke-Liverpool (29/11)

Jeg er til dette opgør hoppet på "Stoke antal mål: Over 0,75 asian hos toneangivende, licensløs bookmaker til odds 1,77.
Jeg synes ligeledes odds 1,50 på at Stoke scorer hos Bet365 er ganske spilbart, ned til omkring 1,45 (Dermed også (smal) værdi hos Nordicbet med 1,48).

Først de kedelige tal:
Stoke er blot 1 gang denne sæson gået fra hjemmebanen uden at score, og det var mod Chelsea. Man har bl.a. nettet 2 mod Manchester United, og heller ikke Arsenal kunne holde rent bur.
Liverpool er omvendt utrolig svage defensivt på udebane (varians?) hvor man endnu ikke har holdt 0-et. 16 mål har man lukket ind i blot 6 kampe, hvilket langt fra er imponerende.

Det spillemæssige/opstilling:
Stoke stiller formentlig med Mouting, Shaqiri og Jese i front, hvilket er en ganske hurtig og omstillingsstærk offensiv. De kommer til at møde et ofte uorganiseret forsvar med Matip og Klavan i midten, hvilket bør kunne give muligheder.
Det hjælper ikke Liverpools defensiv, at begge backs (Robertson/Moreno og Arnold) er markant bedre offensivt end defensivt, hvorfor de ikke altid bidrager lige meget positivt til forsvaret.

På midtbanen er Klopp desuden begyndt at gå efter større kreativitet, og det betyder at man har 3 frontmænd, mens den ene mere defensive midtbaneposition er udskiftet med Coutinho. Markant mere offensivt, og med en midtbane bestående af Henderson, Wijnaldum og Coutinho er der heller ikke altid her meget hjælp at hente når modstanderne buldrer frem.

Uanset kampudvikling har jeg svært ved at se Stoke skulle undgå at presse på for en scoring. Holdes kampen målløst langt hen ad vejen, ser man ofte Liverpool blive så desperate i deres pres, at Stoke bør få rigtig fine muligheder på kontra. Kommer Liverpool omvendt hurtigt foran, er det Stoke der skal presse frem, mod et hold der normalt ikke kan finde ud af at pakke sig defensivt.

Selvom vi er tæt på kampstart, synes jeg stadig der er værdi at hente.
Denne tråd er relateret til Stoke - Liverpool

1 Kommentar

Tilføj kommentar