18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Stoke-Fulham (24/11)

Nicolaj Stage har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Britannia Stadium er typisk et svært sted at besøge, og selvom Fulham har forbedret præstationerne på udebane, ligner det en svær opgave mod fysisk overlegne Stoke.

Fulham lukker stadig alt for mange mål ind på udebane. I seks kampe har The Cottagers tilladt 15 scoringer imod, og med høje Brede Hangeland i karantæne til denne kamp, kan udeholdets forsvar få alvorlige problemer med Stokes' luftangreb. Så sent som i mandags sikrede Stoke et point ude mod West Ham med en scoring på en dødboldskombination.

Stoke har nu hentet fire point i de to seneste kampe, men det er især hjemme på Britannia Stadium, at Tony Pullis' tropper skal sikre pointhøsten. The Potters har da heller ikke tabt i 13 hjemmekampe, herunder to gange uafgjort med Arsenal og Manchester City i denne sæson.

En bundsolid defensiv er udgangspunktet for succesen på egen bane, hvor Stoke har lukket ét mål ind i sæsonen. Det snit kan blive svært at holde mod et potent Fulham-mandskab, som har scoret næstflest mål i ligaen. Udeholdet må dog formentlig undvære Bryan Ruíz, som normalt er et stort aktiv i offensiven.

Stoke har haft scoringsproblemer i denne sæson, og da Fulham ikke har tabt i fire udekampe i træk, synes uafgjort ikke så langt væk. Men en stærk hjemmebanefordel og fraværet af Hangeland og muligvis Ruíz får mig til at gå efter 1-tallet, som trods faldende tendenser endnu holder værdi.
Denne tråd er relateret til Stoke - Fulham

11 Kommentar

Tilføj kommentar