18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

SSC Napoli-Lecce (03/12)

Steffen de Vries har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Napoli er uden sejr i fire kampe, efter man måtte nøjes med uafgjort imod Juventus i tirsdags (man var foran både 2-0 og 3-1), og nu skal der tre point på kontoen, hvis man skal følge med de øverste hold.

Men Napoli har et tæt program, og på onsdag skal man til Spanien og have en sejr imod Villarreal for at sikre sig videre avancement fra CL-gruppespillet. Syditalienerne har ofret meget på CL-deltagelsen, og selvom Mazzarri har roteret flittigt, har trætheden været at spore flere gange hos det løbevillige mandskab – senest i tirsdags, hvor man simpelthen løb tør for kræfter i 2. halvleg.

Topscorer Cavani var skadet imod Juventus, og det er sandsynligt, at man ikke vil tage nogen chancer med El Matador i weekenden. Derudover forventer jeg, at Mazzarri vil spare et par yderligere spillere; man vil næppe gøre mere end nødvendigt.

Lecce er rækkens agterlanterne efter to nederlag i træk, og man har blot én sejr i de seneste ti. I sidste weekend tabte man hjemme til Catania og fortsatte dermed Via del Mare-komplekset. På udebane går det bedre; man er faktisk blandt de hold, der har lukket færrest mål ind. Fire ud seks kampe har været målfattige.

Træner Di Francesco døjer med en del skader, herunder midtbanespilleren Giacomazzi, venstrebacken Mesbah og klubbens største profil, den lille angriber Di Michele, men de har efterhånden været ude et stykke tid.

Indbyrdes opgør? Otte ud af ti er gået under linjen – og fire ud af de seneste fem kampe på San Paolo er endt under 2,5 mål.
Denne tråd er relateret til SSC Napoli - Lecce

1 Kommentar

Tilføj kommentar