18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

SSC Napoli-Inter (15/05)

Steffen de Vries har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Jeg poster dette tip tidligt, fordi krydset allerede er dykket drastisk hos de bookmakere, der har sat procenter på kampen og jeg vurderer at dette odds snart følger efter. Udover at Napoli og Inter spiller meget tætte, målfattige kampe, når de mødes i Napoli, er der en række faktorer der gør u/2,5 mål til et godt spil. Napoli lukker ikke mange mål ind på hjemmebane, og det er faktisk ikke lykkedes Inter at score på Stadio San Paolo de seneste fem gange de har været på besøg. Alle de seneste seks kampe er gået under linjen.

Situationen kort ridset op: Efter weekendens runde, hvor Inter vandt og Napoli tabte, er Inter med stor sandsynlighed sølvvindere, da de nu har fire point ned til Napoli og med Catania på hjemmebane (som er sikre på at undgå nedrykning) i sidste runde, kan de tåle et nederlag. Omvendt er Napolis motivation heller ikke høj. De mangler blot ét point for at være matematisk sikre på CL (da de er dårligere indbyrdes end Udinese, som er det eneste hold der kan nå at hente Napoli).

Onsdag spiller Inter en vigtig Coppa Italia-kamp hjemme mod AS Roma. Dén kamp og en evt. finale er de eneste vigtige kampe Inter har tilbage på programmet i denne sæson.

Napoli mangler desuden deres ubestridt største profil i denne sæson, og topscorer med 26 mål, Edinson Cavani, som afsoner karantæne. Han har scoret over halvdelen af Napolis mål på hjemmebane. Der er altså tale om en ret stor svækkelse. Målscoreren i nederlaget mod Lecce i weekenden, Giuseppe Mascara er også ude.
Denne tråd er relateret til SSC Napoli - Inter

14 Kommentar

Tilføj kommentar