18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Spil på ny Brøndby-træner!

På opfordring starter jeg lige en ny tråd om dette spil!

Her følger et lille tip til de utallige spil på næste Brøndby-træner - okay, det er et sats, men bestemt en mulighed.

Man snakker i klubben om en "intern" løsning - en som "kender" Brøndby indefra. Hermed menes især trænerlegenden Tom Køhlert, Danmarks bedste talenttræner, som også tidligere har hentet guld for BIFs førstehold. Men... Han vil ikke, han er en genert, indadvendt fyr, der hellere vil fremelske talenter. Sandsynligvis siger han nej tak.

Så er næste mulighed Lars Olsen fra Randers. Han må umiddeltbart være favorit - men... Trods en pokaltitel er han altså førstedivisions-træner, står ikke just for BIFs offensive fodboldfilosofi, og er tidligere blevet skoddet af BIF netop til fordel for Køhlert. Bestemt en mulighed - men jeg synes ikke lige den ligger til højrebenet...

Så er der de andre danske trænerprofiler, eller et stort udenlandsk navn - men kan BIF nå at hente en med så kort varsel? Næste sæson starter om lidt over en måned, og Bjerregaard har udtalt, at han endnu ikke har et stort navn i inderlommen (tror personligt ikke på f.eks. Foppe de Haan, som er et af de navne der har været nævnt). Jeg tror ikke på en anden dansk superligatræner (hvem skulle det være? Erik Rasmussen, måske? Defensive Kent Nielsen?), og der er en pæn risiko for, at man ikke kan nå at hente et udenlandsk navn fra f. eks. Sverige eller Holland (norge tror jeg godt man kan udelukke...)

Det helt store spørgsmål er så: Hvem fanden kan det så blive?

Her kommer mit bud på en dark horse:

Der snakkes meget om en intern løsning, en som kender klubben indefra. Pt. hedder klubbens succesrige dametræner Henrik Jensen, en legendarisk Brøndbyspiller, der også tidligere har trænet herrehold i superligaen (AB), og som om nogen står for god, fremadrettet fodbold. Hvis ikke favoritten Lars Olsen er manden, og Køhlert ikke vil, så kunne han helt klart være en løsning. Indrømmet, mest i mangel af bedre - men i mine øjne ikke den værste udgang på BIFs nuværende krise.

Henrik Jensen giver 22 gange pengene igen hos Bet24.

Svært at lave en præcis chancevurdering i procent på at det bliver ham, men er ret sikker på, at der er værdi i spillet (lad dog være med at smide hele kontoen, der er stadig et outsider-spil). Især et spil for de friske, som gerne vil have et lidt satset bet liggende til den kommende tids føljeton om hvem der bliver den nye træner...

29 Kommentar

Tilføj kommentar