18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Sparta Prag-Lyon (22/11)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Gruppe I, 5. runde. Generali Arena, Prag.

Kryds-oddset bør ikke være så højt når uafgjort er et glimrende resultat for begge hold - det vil nemlig sikre andenpladsen for Sparta og førstepladsen for Lyon.

Misforstå mig ikke - jeg siger ikke dette er historien om et bebudet kryds, men gruppe-situationen mindsker ikke ligefrem chancen for uafgjort.

Træner Lavicka melder at Sparta skal gå efter sejren, men det ligner en pligtmelding. Chancen for at indhente Lyon er lille, selv i tilfælde af sejr: Tjekkerne skal så også vinde sidsterunde-udekampen mod Athletic, og Lyon skal tabe hjemme mod Ironi Kiryat.

Pga hjemmebanefordelen og trupnyt skal Sparta (6 hjemmesejre i træk, herunder 2 i EL-gruppen) dog være favorit, selv om Lyon har vist flot spil både i EL (maksimumpoint) og i den franske liga (som klubben fører).

I forvejen mangler Lyon fortsat midterforsvarer Lovren samt fløjene Bastos og Briand pga skader; fordi kvalifikationen til 1/16-finalen er sikret, sparer træner Garde nu også midterforsvarer Bisevac, midtbanemand Malbranque, fløjen Lacazette og angriber/topscorer Gomis. Den franske klub har en bred trup, men selvfølgelig er holdet markant svækket med dén åreladning.

Det skal dog med at Sparta, så vidt jeg kan se, altså også er et stykke fra idealopstillingen. En midtbane-starter har været skadet siden oktober, og holdets to topscorere, angriberne Kadlec og Kweuke har været ude de seneste par uger. Jeg VED ikke om de stadig er ude, men regner det som sandsynligt.
Denne tråd er relateret til Sparta Prag - Lyon

12 Kommentar

Tilføj kommentar