De mødtes i første runde af gruppespillet - nu mødes de i EM-finalen.
Spanien og Italien tørnede sammen i en underholdende 1-1-kamp, hvor spanierne var under pres fra et velspillende italiensk mandskab (der ellers havde tabt sine tre seneste landskampe og var blevet forstyrret i optakten da match-fixing skandalen implicerede venstre back Criscito).
Begge har måttet gennem en straffesparkskonkurrence for at nå hertil - Spanien mod Portugal, Italien mod England, begge vundet med 4-2 før modstandernes sidste spark - og en straffesparksafgørelse kan også blive relevant i dette opgør, præcis som det blev for fire år siden da Spanien ekspederede Italien ud i EM-kvartfinalen (også med 4-2) på vej mod EM-triumfen. Spanierne må påtage sig favoritværdigheden, men historien taler lidt imod dem - et hold har således aldrig formået at forsvare en EM-triumf; Sovjetunionen og Tyskland har tidligere spillet sig frem til en finale efter at have sejret ved den forgangne turnering - begge tabte (i hhv. 1964 og 1976 - siden har kun tyskerne spillet sig frem til to finaler i træk; tabte i 1992 til Danmark og slog Tjekkiet i 1996).
Holdene mødtes i en venskabskamp i august sidste år, hvor Italien på hjemmebane vandt med 2-1, og samlet betyder det altså at Spanien ikke har formået at besejre Italien i ordinær tid i tre kampe på stribe.
Dybdegående analyse af kampen er under udarbejdelse - men lad os da bare få startet diskussionen allerede nu.
Hvem tager titlen - og, vigtigere endnu, hvor er værdien?

Oddsoversigt, statistik mm.: http://www.betxpert.com/matchc…
Mvh Peter, BetXpert