18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

SønderjyskE-Viborg (18/08)

Kjartan Nygaard har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Superligaen, Haderslev Fodboldstadion

SønderjyskE er solide favoritter søndag til ca. odds 1,90, når de får besøg af oprykkerne fra Viborg. Det var sønderjyderne også i deres seneste hjemmekamp mod FC Vestsjælland, som ligeledes er oprykker, hvor de noget skuffende måtte nøjedes med 0-0.

Viborg spillede en intens 2-2 kamp senest hjemme mod Brøndby i et opgør, hvor Vestegnens Simon Makienok udlignede dybt inde i overtiden, men Viborg kan samlet set ikke være utilfredse med det resultat. Brøndby sad på kampen fra start til slut og havde uden tvivl fortjent tre point mod et Viborg-hold, som var presset godt tilbage og lod til at mangle energi i store dele af opgøret.

Sønderjyske er stadig hårdt ramt af skader i offensiven, hvor Kenneth Fabricius, Tommy Bechmann og nyindkøbene Bo Storm og Ayoub Sørensen alle er ude med skader; men Johan Absalonsen forventes at spille. Faktisk er det kun Nicolaj Madsen, der har formået at score for Lars Søndergaards tropper indtil videre i den her sæson.

Hos Viborg meldes alle klar til kamp.

Mine umiddelbare tanker er et målfattigt opgør. SønderjyskE har som nævnt en masse skader i front og formåede ikke at score mod FCV, men på den anden side har Viborg spillet frisk til i sæsonens første kampe, hvilket kunne tyde på en mere åben slagudveksling.

Hvad er jeres vurdering af opgøret?
Denne tråd er relateret til SønderjyskE - Viborg

6 Kommentar

Tilføj kommentar