18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

SønderjyskE-Randers FC (14/07)

Efter et års fravær er Randers klar til at gøre comeback i den bedste danske fodboldrække.

Michael Hemmingsen er smidt på porten og Colin Todd, der stod i spidsen for mandskabet fra sommeren 2007 til januar 2009, er tilbage på posten.

Der venter dog oprykkerne en svær opgave lørdag, når de gæster et af forårets bedste Superliga-mandskaber. SønderjyskE var indblandet i bundstriden inden indgangen til forårssæsonen, men efter at have indledt foråret med tre nederlag tog sønderjyderne tyren ved hornene og gik 6-5-1 i de sidste tolv runder og lukkede sæsonen med en 5-0-ydmygelse af AaB - en sejr, der sikrede SønderjyskE sjettepladsen og den ene ekstra hjemmekamp i denne sæson, på bekostning af AaB.

Det er to hold, der har haft tradition for tætte kampe. De seneste seks møder (alle kampe i sæsonerne 09/10 og 10/11) endte enten uafgjort eller med en étmålssejr. Tre møder i Randers endte uafgjort, mens de tre møder i Haderslev førte til én uafgjort, og én 1-0-sejr til hver - de tre møder i 10/11 endte alle uafgjort.

SønderjyskE har haft en god optakt til sæsonstarten med sejr i de to testkampe - 1-0 ude over Hansa Rostock og 1-0 hjemme over FC Vestsjælland - mens Randers har tabt 0-2 hjemme til AaB og besejret Skive hjemme med samme cifre.

Min indsigt i de to hold er ikke specielt indgående, så hvis nogen ligger inde med info - trupnyt/bud på startopstillinger - så byd endelig ind her i tråden.

Odds, statistik, nyheder mm.: Se Match Center - http://www.betxpert.com/matchc…

Mvh Peter, BetXpert
Denne tråd er relateret til SønderjyskE - Randers FC

12 Kommentar

Tilføj kommentar