18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

SønderjyskE-OB (21/04)

Frank Pilantra har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:SønderjyskE kommer med en uhørt selvtillid efter to sikre sejre i træk, og Søndergaards standhaftige tropper kan nu tage et stort skridt væk fra nedrykningszonen mod et ustabilt OB mandskab, der stadig kan nå at redde sæsonen med Europa League kvalifikation.

SønderjyskE har dette overlever-DNA og truppen er godt rustet til disse intense nedrykningsdramaer i de sidste spillerunder. SønderjyskE er dog suverænt ligaens dårligste hjemmehold, og de har svært ved at tage initiativet og skabe kampene. Men med Lasse Vibe og Tommy Bechmann i front håber sønderjyderne på at forlænge sejrsrækken og ligge afstand til bundholdene.

OB har komplet forladt medaljekampen efter blot en enkelt sejr i forårets 8 kampe, og Troels Bech indkasserede endnu et nederlag mod 10 AaB spillere i seneste spillerunde; trods helt uhørt dommerhjælp fra Kristoffersen, der ligeså godt kunne have gået på grønsværen iført OB trøje.

OB har et bedre spillermateriale end SønderjyskE med de finurlige Emil Larsen og Kadrii på kanterne til at smække bolden ind til Bodul i feltet, men de stiller med et meget ungt midterforsvar uden Esben Ruud og anfører Anders Møller Christensen.

Kan det noget afbudsramt OB mandskab leve op til favoritværdigheden på Haderslev Fodboldstadion?
Denne tråd er relateret til SønderjyskE - OB

1 Kommentar

Tilføj kommentar