18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

SønderjyskE-FC Midtjylland (06/04)

Vi skal til Haderslev for at finde dagens Superliga-kamp, hvor hjemmeholdet SønderjyskE er i akut nedrykningsfare. Det har SønderjyskE prøvet mange gange før, men til forskel fra tidligere sæsoner, så har SønderjyskE meget svært ved at vinde på hjemmebane.

Det er blevet til eet point i deres seneste 10 hjemmekampe, 2-2 mod Brøndby, og SønderjyskE er ligaens suverænt dårligste hjemmehold (1-2-9), men der er dog også håb i mørket; Lasse Vibe imponerede i 5-0 sejren i påsken over Silkeborg.

Undervejs i denne sæson har SønderjyskE solgt profiler som Quincy Antipas og Conor O´Brien, og træner Lars Søndergaard kan se frem mod en række vigtige bundbrag i sæsonafslutningen.

FC Midtjylland er gjort til favoritter i dette opgør, men der er nu også bekymringer hos Glen Riddersholm.

FCM er tvunget til at holde fokus på nedrykningsstregen. Der er nu 4 point ned til SønderjyskE og nedrykningsfeltet. Dette opgør er blevet ekstremt vigtigt for FCM, der kommer til Haderslev Fodboldstadion som ligaens dårligste udehold (2-3-7).

SønderjyskE har faktisk scoret flere mål end FCM i denne sæson, og man skal kigge mod Ulvenes offensiv for at finde forklaringen på deres bundplacering. Morten Duncan, Tim Janssen og Sylvester Igboun har alle haft svært ved at finde vej til netmaskerne, og til denne kamp har en presset Riddersholm valgt at spille med teenageren Marco Larsen i front i den defensive 4-1-4-1 opstilling med Kristian Bak som balancespilleren som bindeled mellem forsvar og midtbane.

TRUPNYT
FCM mangler den vigtige offensive midtbaneprofil Petter Andersson, der sammen med forsvarsspilleren Kolja Afriyie er skadet.
Blandt reserverne mangler Johannes Madsen, Morten Koch Nielsen og argentinske Santiago Villafane.

SønderjyskE er uden den arbejdsivrige Salami og erfarne Thomas Hansen på midtbanen.

FORVENTEDE STARTOPSTILLINGER
SønderjyskE
Skender; D. Christensen, Afolabi, Jonasson, Hart; Absalonsen, R. Hansen, N. Madsen, H. Hansen, Bechmann; L. Vibe

FC Midtjylland
Lössl; Lauridsen, Sviatchenko, Ipsa, Juelsgård; Hassan, Uzochukwu, Bak Nielsen, Albæk, D. Olsen; M. Larsen

Kilde: Tipsbladet
Denne tråd er relateret til SønderjyskE - FC Midtjylland

3 Kommentar

Tilføj kommentar