18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Sochaux-Marseille (13/01)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Sochaux (nr 18) sluttede 2012 med skadesproblemer og seks sejrsløse ligarunder i træk, heraf fire nederlag, og tre af disse kom i de tre sidste runder før julepausen: 0-2 hos Lorient, 1-2 hjemme mod Brest og 0-2 hos Toulouse.

Måske har pausen bekommet Sochaux vel, men jeg tvivler. Holdet er stadig mandefaldsramt i defensiven uden den rutinerede midterforsvarer Kanté (og to oplagte afløsere i Banana og Carlao) samt de to midtbanejernmænd Doubai og Traoré.

Og faktisk er det blevet ENDNU værre i juleferien - nu er også offensiven ramt uden kreative og skudstærke Boudebouz (holdets nok bedste mand) og angriber Contout.

Selv uden alle disse åbnede Sochaux 2013 med en udesejr på 1-0 i sidste weekends pokalrunde. Men det var mod en ottendedivisionsklub...

Ligger Marseille-sejren så lige til højrebenet? Så simpelt er det ikke. Marseille lukkede 2012 med tre sejre i træk (og kan rykke op på førstepladsen med gevinst mod Sochaux), men det var i hos Bastia (2-1), hos Toulouse (1-0) samt hjemme (1-0 over Saint-Étienne), dvs i alle tre tilfælde Sydfrankrig. Sochaux ligger i det frysende kolde nord.

Desuden så Marseille alt andet end overbevisende ud i sidste weekends pokalrunde med 2-1 (efter forlænget spilletid) hjemme over L2-klubben Guingamp.

Alligevel finder jeg en smule værdi i 2tallet. Marseille-topscorer Gignac scorede begge pokalmål og ligner gift for en svækket Sochaux-defensiv. I den anden skal Marseille passe på Privat, men Mandanda, N'Koulou og Co bør kunne klare sig.

11 Kommentar

Tilføj kommentar