18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Silkeborg-HB Køge (11/03)

For anden søndag i træk tager HB Køge turen til Jylland. Ovenpå sidste uges 1-2-nederlag i Horsens er fusionsklubben endnu mere isoleret i bunden af rækken med otte points op til Lyngby og 14 points til Brøndby og SønderjyskE på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Silkeborg hentede i mandags et noget ufortjent point med hjem fra Odense via 2-2 og holdt sig dermed inde i top 6 med 14 runder tilbage. Med det ene point har Silkeborg nu blot tabt én gang i de seneste 11 runder.

HB Køge har blot vundet én kamp i år - men det var til gengæld hjemmekampen mod netop Silkeborg i efteråret, hvor det blev til en overraskende 3-0-sejr med tre scoringer før pausen. Nederlaget var det første af tre i træk for Silkeborg, inden den ovenfor omtalte stime blev startet op.

Silkeborg havde inden mødet i Herfølge ikke vundet de seneste fire kampe og var altså det femte af syv kampe uden sejr inden de fandt spillet. På hjemmebane har Troels Bechs trupper dog overordnet set skuffet en smule og mens der er hentet 14 points i ni udekampe er det kun blevet til 13 i ti opgør foran hjemmepublikummet. Efteråret blev dog lukket med en overbevisende 4-2-sejr over AaB, og årets første hjemmekamp står nu mod et HB Køge-mandskab, der kun har hentet sølle to points i ti udekampe - mod Lyngby og SønderjyskE.

Silkeborg stiller til kampen med følgende trup:
1. Lasse Heinze
2. Jesper Mikkelsen
4. Simon Jakobsen
5. Christopher Poulsen
7. Christian Holst
8. Sebastian Svärd
9. Marvin Pourié
10. Jesper Bech
13. Sune Kiilerich
14. Dennis Flinta
15. Daniel A. Pedersen
16. Josip Solic
17. Kaimar Saag
19. Henrik 'Tømrer' Pedersen
21. Kasper Risgård
23. Jeppe Illum
25. Nicolaj Ritter

Værterne må se bort fra karantæneramte Frank Hansen.

HB Køges hjemmesider melder ikke om hvilke spillere, der er udtaget til kampen. Ligger nogen inde med truppen, så smid den gerne her i tråden.

Mens HB Køge vandt sidst de to hold mødtes er det dog Silkeborg, der historisk set har overtaget de to hold imellem og de seneste tre møder i Silkeborg er blevet vundet med 3-0, 3-0 og 4-2, mens det har knebet mere når de har gæstet Herfølge (to sejre, tre uafgjorte, et nederlag i de seneste seks besøg, gående tilbage til Superliga-sæsonen 04/05).

Odds:
1: 1,60 - Scandic & Sportingbet
x: 4,45 - Danske Spil
2: 6,50 - Danske Spil

Hvad siger I derude?

Mvh Peter, BetXpert

2 Kommentar

Tilføj kommentar