18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Silkeborg-AGF 0-1

Silkeborg tabte den sidste træningskamp før mødet mod AB næste søndag på Silkeborg Stadion i Superligaen. På hjemmebane tabte SIF 0-1 til AGF - målscorer for AGF var Peter Graulund på et fladt skud.
SIF ramte overliggeren to gange ved Thomas Poulsen og Bo Nielsen på et genialt lob. Hjemmeholdet havde yderligere flere store chancer, men mønstret var det samme som i hele efteråret - periodevis godt spil, men bolden vil bare ikke i netmaskerne.

AGF viste sig væsentlig bedre organiseret end i efteråret. Amerikaneren Barreth var en klar forstærkning på back pladsen.

Tegner det skidt for Silkeborgs fodbold tegner det hele sig lovende for håndbolden. Fusionen Silkeborg-Voel KFUM spillede i eftermiddag 25-25 i Brønderslev og er 90 % sikker på oprykning til Ligaen. Faktisk kan man i næste lørdags hjemmekamp afgøre det hele med direkte oprykning fra 1. division.

Tilføj kommentar