18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Silkeborg-AC Horsens (06/05)

Peter Jensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Skal vi bare prøve at kalde det på forhånd? 2 eller 3 mål i kampen – resultat: 1-1, 2-1 eller 1-2?

Statistikken er i hvert fald klar i mælet: De seneste otte indbyrdes møder (af betydningsfuld karakter – liga eller pokal) og ni af de seneste ti indbyrdes møder mellem disse rivaler er endt med ét af ovenstående tre resultater, og alle de seneste ti indbyrdes møder er endt med 2 eller 3 scoringer.

Denne sæson har budt på to uafgjorte (1-1) kampe mellem holdene, men uafgjort er ikke et resultat nogle af holdene på forhånd vil være lykkelige for. Horsens smed seks point (eller i hvert fald tre – om det er at ”smide” point når man taber i Parken kan nok diskuteres) i kampen om bronzemedaljerne i slutningen af april, og halter nu tre point efter FC Midtjylland, der mandag gæster SønderjyskE. Horsens har dog FCM hjemme i næste runde og kan dermed i princippet selv afgøre om de skal tage tredjepladsen (de har bedre målscore); men et pointtab i Silkeborg med mandagssejr til FCM vil fratage Horsens muligheden for selv at afgøre medaljerkampen.

Silkeborg jagter AGF i kampen om femtepladsen, der med al sandsynlighed vil give adgang til Europa League. Silkeborgenserne har den bedre målscore, men slutprogrammet er svært og hvis AGF inden dette opgør har levet op til favoritværdigheden i Herfølge vil Silkeborg stå med 5 eller 6 point op til de hviii’e, hvis ikke de henter en sejr her. De seneste to runder har blot budt på ét point for Silkeborg (hentet hjemme mod formsvage OB, mens det blev til et nederlag i Brøndby i midtugen).

Ligesom i midtugen er Horsens ramt af flere fravær – det forhindrede dem dog ikke i at hente en klar 5-0-sejr over SønderjyskE. Bet24 holder 3,55 på uafgjort og selvom ingen af holdene vil være lykkelige for det, så er jeg ikke overbevist om at det er et så urealistisk resultat som det odds indikerer. Hvad siger I?

1 Kommentar

Tilføj kommentar