18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Serbien-Belgien (12/10)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Det ligner en målfattig affære når Serbien tager imod Belgien i Gruppe A's VM-kvalifikation.

Begge hold råder over verdensklasse defensiver, men er i problemer længere fremme på banen. Hos gæsterne er det skadesproblemer der plager offensiven, mens hjemmeholdet er i en genopbygningsfase efter et misset EM hvor mange af de tidligere profiler ikke er på holdet længere.

Serbien har fire point efter 0-0 ude mod Skotland og 6-1 hjemme mod Wales. Angående sidstnævnte kamp skal det nævnes, at flere mål kom på dødbolde og at Wales manglede både faste forsvarere og målmand. Fraregnes denne kamp har serberne kun nettet tre gange i de sidste 10 landskampe.

Belgiens hold er meget talentfuldt og forventningerne store. Kvalifikationen er dog glippet til de seneste tre EM- og to VM-slutrunder. I denne kvalifikation har man også hentet fire point efter 2-0 ude over Wales og 1-1 hjemme mod Kroatien.

Hos Serbien mangler Miralem Sulejmani i et i forvejen tyndt besat angreb, mens Belgien er uden offensive folk som Romelu Lukaku og Marouane Fellaini.

Det taler imod spillet at Serbiens førstemålmand Stojkovic er skadet.

1 Kommentar

Tilføj kommentar