18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Schalke 04-Wolfsburg (19/02)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Schalke har haft et mindre setback og er nu uden sejr i de tre sidste kampe. Holdet så skidt ud mod Gladbach, hvor man tabte 3-0, og i midtugens EL-kamp mod Plzen imponerede man heller ikke.

Jeg synes derfor, at Die Königsblauen overvurderes en kende mod Wolfsburg, hvor den tidligere Schalke-træner Felix Magath står i spidsen. Udover et nederlag til Bayern München, har Wolfsburg hentet point i de seneste fire kampe (tre sejre) og vandt senest 3-2 hjemme over Freiburg. Magaths mange vinterindkøb har løftet holdet, og spillet ser en del bedre ud end tidligere.

Det skal dog med, at Wolfsburg blot har sølle fire point på udebane denne sæson, men holdet har været igennem en større omvæltning, og der skimtes lys forude. Til Wolfsburgs forsvar skal det også nævnes, at man i udeprogrammet har mødt samtlige af ligaens stærkeste mandskaber.

Værdien synes stadig at være på gæsterne. Schalke har haft en "engelsk uge" med en udekamp i EL og haft kort forberedelsestid til dette opgør. Yderligere må hjemmeholdet undvære anfører Höwedes samt Holtby og Obasi. Det betyder en omrokering i forsvaret, hvor Metzelder glider ind centralt og højrebacken besættes af Marco Höger.

Raul er desuden tvivlsom, han spillede EL-kampen på trods af smerter og blev taget ud efter 70 minutter, og er næppe frisk til 90 minutter søndag.

Vi nupper varianten +0.75, der giver halvdelen af indskuddet retur i tilfælde af Schalke sejr på præcist ét mål.
Denne tråd er relateret til Schalke 04 - Wolfsburg

1 Kommentar

Tilføj kommentar