18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Saint Etienne-FC Milsami Orhei (01/08)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:3. kval-runde, 1. kamp. Saint-Étienne, Frankrig.

Jeg ved for lidt om Milsami til at vurdere om der er værdi i oddsene. Umiddelbart vil jeg dog sige at oddsene for hjemmesejr ser temmelig lave ud i betragtning af at den moldaviske klub er et stykke længere fremme i 13/14-sæsonen end Saint-Étienne.

Den franske sæson går nemlig først i gang 9. august, og SE har altså kun træningskampe i benene. Milsami er gået i gang med den hjemlige sæson (dog kun een kamp: i søndags blev det 6-0 hjemme over Cahul) og har desuden allerede spillet to kval-runder i EL. Her har holdet elimineret Dudelange fra Luxembourg (0-0 ude, 1-0 hjemme) og hviderussiske Shakhtyor (1-1 ude, 1-1 plus straffesparkskonk hjemme).

Stadig skal franskmændene selvfølgelig være store favoritter. SE tilhører subtoppen af fransk fodbold, har en trupværdi på 85 mio euro og er nr 78 på UEFAs klubrangliste. Milsamis trupværdi ligger på sølle 3,5 mio, og klubben er nr 357. Moldavisk fodbold rangerer langt under fransk (henholdsvis nr 35 og nr 6 på UEFAs klub-landeliste).

Men SE har sagt farvel til den store stjerne, topscorer Aubameyang, og een af de mest interessante nyanskaffelser, venstrefløj Tabanou, kom først til klubben 29. juli.

Derudover mangler SE stadig defensiv-midtbanemand Clément og har tvivl om nogle andre spillere (nævneværdigst: midterforsvarstalentet Zouma). Trupnyt om Milsami har jeg desværre ikke. Byd endelig ind – også med spilforslag.
Denne tråd er relateret til Saint-Etienne - FC Milsami Orhei

Tilføj kommentar