18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Ross County-Dundee FC (23/04)

Jonas Germannsen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Tidlig for-analyse pga. risiko for odds-fald. Ross County har kun ét points afstand ned til Cowdenbeath på næstsidstepladsen, men rest-programmet er noget vanskeligere end Cowdens, og så sent som tirsdag blev man ramt af en irriterende udsættelse da den allerede én gang udsatte udekamp imod Queen of the South blev afbrudt efter godt 65 minutter da lysanlægget svigtede. Bittert, for det stod 2-0 til højlænderne da kampen, der sandsynligvis skal spilles om, blev afbrudt - og dobbelt ærgerligt, da kampen blev afbrudt i februar (den gang ved stillingen 1-1) af nøjagtigt samme årsag. Ellers er formen rimelig, men det er min forventning, at tirsdagens skuffelse fortsat sidder i hovederne på Ross-spillerne, og under alle omstændigheder har Dundee sæsonen igennem haft et udmærket tag på højlænderne.

Dundee FC hører reelt ikke til i den tunge ende af tabellen. Den eneste grund til, at man fortsat er nødt til at skæve nedad er, at man er blevet fratrukket 25 points pga. rod i økonomien. Formen er rimelig uden at være fantastisk - men selv en trimmet Dundee-trup bør være bedre end Ross på næsten fuld styrke - senest en flot 3-1 ude imod Greenock Morton. Risikoen for at blive filtret ind i bundkampen er dog fortsat til stede, men med tre points imod Ross kan man melde sig definitivt ud af dét regnskab. Så kan man filosofere lidt over, at man uden 25 points-fratrækket sandsynligvis også havde vundet 1. division i år...
Denne tråd er relateret til Ross County - Dundee FC

6 Kommentar

Tilføj kommentar