18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Rosenborg-St.Johnstone (18/07)

Torben N. Sørensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Som nævnt under en anden af mine analyser til torsdagens Europa League-kval.kampe (Malmö FF-Hibernian) har jeg, når ses bort fra Celtic, ikke stor respekt for de skotske hold i disse år. Standarden i skotsk fodbold er faldet dramatisk den seneste håndfuld år, og med Glasgow Rangers’ konkurs og degradering til den fjerde-bedste række for godt et år siden, faldt det hele sammen i den skotske Premier League, som mest af alt ligner lidt af en parodi på et nationalt mesterskab.

Dette bet på Rosenborg er således mest et væddemål imod skotske St. Johnstone. Visse ting hos Rosenborg taler dog yderligere for en hjemmesejr. Udover, at Rosenborg grundlæggende må anses som væsentligt stærkere end St. Johnstone, så er Rosenborg-mandskabet i glimrende form denne sommer. Rosenborg har hentet otte sejre og en uafgjort i sine seneste ni kampe og topper den norske Eliteserie-tabel.

Dertil kommer hjemmebane-fordelen samt den omstændighed, at mens den norske turnering kører for fulde omdrejninger og netop har passeret halvvejs-mærket, så er der endnu to en halv uge til sæson-start i Skotland.

Norske hold leverede nogle gange fæle skuffelser i Europa mod på papiret dårligere modstandere, hvilket skal forstås som en advarsel imod denne anbefaling, men som tingene står nu, så har jeg vanskeligt ved at finde argumenter imod at gå på Rosenborg.

Overordnet vurderet ser jeg Rosenborg vinde denne kamp ca. tre gange ud af fire.
Denne tråd er relateret til Rosenborg - St. Johnstone

Tilføj kommentar