Steffen de Vries har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Roma og Inter røg begge ud af Champions League på baggrund af pinlige hjemmebanenederlag. De må se lokalrivalerne placeret højere end dem og snuppe henholdsvis CL-billetter og mesterskabspokal. Sæsonen er ved at smuldre ud af hænderne på Montella og Leonardo. Tirsdag har de chancen for at få lidt oprejsning med succes i pokalturneringen.
De normalt så hjemmestærke romere er blevet nedlagt de seneste to gange de har spillet på Olimpico. I weekenden tabte holdet 2-3 hjemme til Palermo og det betyder at konkurrenterne til 4. pladsen, som giver billetter til CL-kvalifikationen, nu synes urealistisk langt væk. Tilbage står chancen for at hæve den pokal de vandt i 07 og 08 (ved begge år at besejre Inter i finalen); det kræver et godt resultat i aftenens hjemmekamp.
Formpilen peger også nedad for gæsterne, som har tabt de seneste fire ud af fem kampe i alle turneringer. Et tabt mesterskab til bysbørnene og et pinligt exit i CL betyder nu at Inters sidste chance for pokalhøst i denne sæson er Coppa Italia. Flere af spillerne har været ude og tale om betydningen af at vinde denne turnering, og der er heller ingen tvivl om at det er vigtigt (men næppe afgørende) for Leonardo at efterlade et godt indtryk for sin første halvsæson som Inter-træner
Til kampen må begge hold se bort fra deres største profil. Klubikonet, Francesco Totti, afsoner den tredje af fire karantænedage for sit overfald på provokatøren, Mario Balotelli, i sidste sæsons udgave af Coppa Italia, mens Inter-truppen er rejst til hovedstaden uden topscorer, Samuel Eto'o, som er løbet ind i problemer med sin ankel.
Bemærk: Dette er den første af to kampe i semifinalen af Coppa Italia. Den anden kamp spilles onsdag d. 11. maj i Milano.