18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Røde Stjerne-Bordeaux (23/08)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Playoff-runde, 1. kamp. Røde Stjerne Stadion, Beograd, Serbien.

Hjemmeholdet er langt fra det niveau der blev vist da klubben vandt Europa Cup for mesterhold i 1991. Men selv om holdet ikke længere tæller store stjerner, og stadion (52.000) sjældent er udsolgt, er Røde Stjerne Stadion stadig imponerende at gæste, og jeg tvivler på at Bordeaux (har en vigtig udekamp mod PSG på søndag) tager til Serbien for at blæse derudad.

Når dertil kommer at Røde Stjerne i 3. kval-runde spillede to gange 0-0 mod Omonia Nicosia, ligner dette en målfattig kamp.

Men oddset er for højt for det modsatte.

At Røde Stjerne ikke altid spiller 0-0 viste holdet i 2. kval-runde hvor det blev 4-3-sejr ude over Naftan og 3-3 hjemme. I søndags blev det desuden 2-2 hjemme mod bysbørnene fra Rad i den serbiske sæsonpremiere.

Efter 3-2-sejr ude over Évian i første franske sæsonrunde vandt Bordeaux i søndags 1-0 hjemme over Rennes (der sjovt nok eliminerede Røde Stjerne i sidste sæsons EL: 2-1-sejr i Beograd og 4-0-sejr i Frankrig), men der burde være scoret mere i begge ender. Bordeaux brændte et straffe, og i den anden ende var midterforsvarerne Planus og Ciani usikre.

Midtbanefolkene Plasil og N´Guemo er tilbage efter skader (men unge Sané har gjort det flot på den defensive midtbane og starter nok igen), men midterforsvarer Henrique mangler stadig.

Hos Røde Stjerne skulle alle mand være klar. Men jeg tror at den hurtige Bordeaux-offensiv kan gøre ondt på serberne i kontraangreb.
Denne tråd er relateret til Røde Stjerne - Bordeaux

9 Kommentar

Tilføj kommentar