18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Rangers-Celtic (24/04)

2011's sjette Old Firm står for døren, når Rangers og Celtic søndag kort efter middag lokal tid tørner sammen på Ibrox i det fjerde møde i SPL i denne sæson.

Rangers:
På førstepladsen har Rangers et enkelt point ned til netop Celtic, men er samtidig noteret for én kamp yderligere. På den baggrund er Rangers næsten tvunget til at vinde dette opgør, hvis de skal holde sig i førersædet i kampen om det skotske mesterskab, de kan vinde for tredje gang i træk for første gang siden deres dominerende stime op gennem 90'erne (hvor de vandt ni år i træk fra 1989-97).

Hjemme på Ibrox er man 12-1-3 (37-14) for sæsonen - hvilket rent faktisk betyder at man har været bedre på fremmed græs i denne sæson. Formen siger fem sejre i træk siden 2-3-hjemmebanenederlaget til Dundee Utd. i starten af måneden.

Man er fortsat uden midtbanespiller Lee McCulloch, der har været ude siden starten af februar. Jamie Ness (midtbane) er tvivlsom efter han udgik med en skade i slutningen af kampen mod St. Mirren i sidste weekend.

Truppen: cGregor, Whittaker, Papac, Weir, Bougherra, Davis, Edu, Naismith, Fleck, Lafferty, Jelavic, Healy, Hutton, Diouf, Foster, Kerkar, Wylde, Alexander, Ness, McCulloch.

Celtic:
Med en sejr eller uafgjort vil Celtic ligge godt til i kampen om at fravriste Rangers mesterskabet - en sejr vil sende dem to points foran med en kamp i hånden, mens uafgjort altså giver mulighed for at rykke op på et to points-forspring med en sejr i den kamp man har til gode.

Ligaformen er stærk med 11-0-1 i de seneste 12 kampe (herunder 3-0 hjemme over Rangers). Eneste nederlag var 0-2 hos Motherwell, og siden den kamp har man vundet fem kampe i træk. På udebane siger statistikken 12-1-2 (27-8) for sæsonen.

Celtic er uden midtbanespiller Joe Ledley og forsvarer Cha Du-Ri mens Shaun Maloney (midt) er tvivlsom og forsvarer Glenn Loovens tilbage i truppen efter skadespause.

Truppen: Forster, Wilson, Majstorovic, Loovens, Mulgrew, Izaguirre, Samaras, Brown, Commons, Ljungberg, Kayal, Ki, Forrest, Stokes, Hooper, Zaluska, Murphy, Rogne, McGinn, Maloney.

Tidligere opgør:
Det er som nævnt det sjette Old Firm i dette kalenderår - og det syvende i denne sæson - og Celtic har haft overtaget i det meste af sæsonen. Rangers tog sejren hos Celtic (3-1) i efteråret, men siden nytår har Celtic vundet 2-0 ude og 3-0 hjemme i ligaen, 1-0 hjemme i pokalen samt fået 2-2 ude i pokalen. Dertil kommer en 1-1-kamp i Co-operative Insurance Cup-finalen (hvor Rangers tog sejren i overtid). Dette møde - der ligger lidt over en måned tilbage - var senest kamp mellem holdene.

Siden 2008/09-sæsonen er Rangers 3-0-2 på hjemmebane i ligaen mod Celtic.

Odds:
1: 2,60 - William Hill
x: 3,35 - Expekt
2: 2,90 - Ladbrokes

Over 2,5: 2,00 - Pinnacle
Under 2,5: 1,92 - 188bet

Hvordan Celtic reagerer ovenpå midtugens bombepakke-trussel mod træner Neil Lennon er svært at forudsige, men det ligner generelt en lige kamp, hvilket naturligvis også afspejles i oddsene på kampen, hvor Rangers er gjort til svage favoritter - det er ganske vist naturligt nok da de er på hjemmebane.

Nogen med input til dette Old Firm-opgør?
Denne tråd er relateret til Rangers - Celtic

Tilføj kommentar