18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Queens P.R.-Wolverhampton (04/02)

Nikolaj Petersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Der venter os et vaskeægte bunddrama, når QPR lørdag får besøg af Wolves. For Wolves' manager Mick McCarthy er det formentlig ikke kun pointene der er på spil, da hans job hænger i en tynd tråd.

Netop managerskifte har skabt ny energi hos QPR, da man i januar valgte at hente Mark Hughes ind. Waliseren har nemlig hentet fire points i de sidste to kampe.

Derudover har QPR forstærket sig i januars transfervindue, hvor Onouha, Taiwo, Cissé og Zamora er blevet hentet. Der er her tale om to forsvarsspillere og to angribere, hvilket var lige hvad QPR manglede - deres store problem var nemlig skarpheden i felterne.

Wolves leverede i midtugen en blodfattig indsats, da man tabte 0-3 hjemme til Liverpool. Forsvaret lavede elementære fejl, mens offensiven savnede mod til at færdiggøre deres aktioner. Indstillingen var generelt dårlig.

Wolves fik dog sikret sig Tottenhams Bassong i sidste øjeblik af transfervinduet, hvilket gerne skulle forstærke defensiven. Derudover vender Jamie O'Hara tilbage til kampen mod QPR, hvilket gør midtbanen mere dynamisk.

Alligevel vælger jeg at anbefale QPR-sejr. Jeg er imponeret over den tro på projektet, som Mark Hughes har fået skabt. Derudover bør QPR overmatche Wolves i begge felter, hvor jeg særligt har stor tiltro til den nye angrebsduo. Det er også åbenlyst at QPR er et hold i opadgående formkurve, mens pilen i den grad peger nedad for Wolves, der blot har hentet fire points de sidste ni kampe.

Bemærk: Kort analyse.
Denne tråd er relateret til Queens P.R. - Wolverhampton

7 Kommentar

Tilføj kommentar