18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Post Danmark Rundt - 1. etape

Hej alle

Touren er ovre, og det er tid til Danmark Rundt. Generelt synes jeg ikke, at løbet værdiger til spil, da TV-dækningen er mangelfuld, og det er meget svært at gennemskue løbets "logik" - det vil sige, hvordan etaperne udvikler sig.

Angående første etape i morgen, vil jeg lige komme med et praj, hvis nogen alligevel skulle få lyst til at spille. Etapen slutter i Skive, og jeg er opvokset i en lille by tæt derpå, og kender Skive godt. Rytterne skal sluttelig køre 3 omgange a 4,2 km. inde i Skive, og den strækning er alt andet end flad. Cirka midtvejs på rund-strækningen går det rimeligt kraftig opad, og det kan blive et afsæt for f.eks Basso eller Voigt.

Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvor mange sådan en bakke kan sætte, men jeg tror ikke, de tungeste sprintere får rø... med over. I hvert fald kan jeg berette, at man kan skyde en djævelsk fart ned ad bakken (-:

Mvh
Thomas, cykling

Tilføj kommentar