18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Portugal 1. division

VELKOMMEN TIL 15. SPILLERUNDE - LÆS DETTE FØRST !!!

Så lader det til, at vi har fået hjulene til at køre rundt igen i den portugisiske liga, ihvertfald for BetXpert´s vedkommende. De første par uger som ekspert, har været en blandet fornøjelse, men generelt er jeg tilfreds med udfaldet. Der har været et par missere, hvilket bl.a. gik ud over nogle doubler, men ellers har jeg ramt det meste. Jeg har naturligvis været lidt usikker fra start, og har derfor satset meget små beløb, dette gør at jeg nu før 15. spillerunde, stort set ligger i "0" på kontoen - sidste runde gik jo også forrygende ;-)

Jeg har fortsat meget at lære omkring ligaen, holdene, spillerne, dommerne osv. og jeg forsøger hele tiden at blive klogere. Når man skal sammensætte en analyse, er det jo netop kampens "ingredienser", der bestemmer udfaldet af kampens resultat, det er vel ren logik for alle, med bare en smule forstand på fodbold og sport i særdeleshed. Som regel påvirkes holdene af skader, karantæner, baneforhold, dommere osv., men efter min overbevisning, primært af holdenes generelle styrke, dagsform og ikke mindst motivation.

Hvordan måler man styrke, dagsform og motivation ? Først og fremmest tror jeg, at man skal glemme alt om resultater fra tidligere indbyrdes møder, og blot lægge disse over i baghovedet. Der sker som regel en del ændringer på holdene fra sæson til sæson, økonomien kan drille og man må sælge ud, man kan have tjent godt i europæiske kampe, og har derfor købt forstærkninger. Måske har holdet fået ny træner og ændret spillestil - jamen man kan jo fortsætte til hudløshed, med at finde grunde til forbedring eller forværrng af styken.

Jeg tror at man finder både styrken, dagsformen og motivationen bedst, ved at arbejde med respektive hold, analysere disses resultater og nuværende placering for indeværende sæson. Som hjælp til dette, har jeg allieret mig med "Abola" - Portugals måske nok mest pålidelige sportsavis. I den forløbne uge har jeg siddet, og gennemgået samtlige 126 kampe der er spillet indtil nu, læst om spillernes individuelle præstationer, dommerpræstationer, hvorledes målene er blevet scoret, hvilke udskiftninger der er blevet foretaget og meget andet. Udfra dette er jeg netop nu igang med at oprette en database, hvor jeg fremover håber at kunne se tendenser, og tydelige opfordringer til at spille på en given kamp. Denne uge er analyserne meget korte og kontante, de er meget statistiske, og fortsat bare en tidlig afprøvelse af mine teorier omkring styrke, dagsform og motivation.

STYRKEN - er udregnet på baggrund af den karakter, som hver enkelt spiller har fået af Abola efter hver eneste kamp i indeværende sæson. Samtlige karakterer er da regnet sammen, og delt på antal spillede kampe. Dette mener jeg må give et nogenlunde billede af holdets overordnede styrke, også selvom man kan kan have dage hvor det går rigtig skidt, samt dage hvor det går rigtig godt ...

DAGSFORMEN - er ligeledes udregnet på baggrund af Abola´s spillerkarakterer, men her har jeg bare set tilbage på de seneste to kampe på hjemmebane resp. udebane. Dette mener jeg må give et nogenlunde billede af holdets nuværende styrke. Tallet kan da være højere eller lavere end gennemsnittet, hvilket kan fortælle os lidt omkring, hvorledes holdet er opad- eller nedadgående indenfor den forestående kamp.

MOTIVATIONEN - det lidt mere håndgribelige og teoretiske moment i analysen. Ny træner, placering i tabellen, tidligere møder, lokalopgør, skader, karantæner osv. - mener jeg alle bør ligge under denne kategori. Nogle hold kan have spillet pokalkampe midt i ugen, hvor modstanderen så måske ser sit snit til at hente point, da benene er friske, og placeringen i tabellen trænger til et løft. Sådanne ting ...

Dette er for mig en helt ny måde at forudsige kampene på, og som sagt er denne runde lidt af en testkørsel. Nu ser vi hvordan det går, hvis det går godt, så er der basis for at fortsætte i samme stil, og forsøge at udvikle den omtalte database, går det skidt, jamen så overgår vi til alternative fremgangsmåder.

Held og lykke !!!!
mvh
Lasse

P.S. Analyserne vil dumpe ind én og én i løbet af dagen, tilmeld dig/jer gerne mailfunktionen, så sørger jeg for at sende en mail rundt når alle analyser er klar !!!! 

http://www.betxpert.com/eksper…

Tilføj kommentar