18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Paris Saint Germain-Dynamo Kiev (18/09)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Gruppe A, 1. runde. Parc des Princes, Paris.

PSG bør få en god start på sit første gruppespil siden 2004, men oddset er for lavt til risikoen.

Den parisiske storklub har været væk fra CL i lang tid, men der er masser af CL-rutine hos træner Ancelotti og hos flere af nøglespillerne. Det rige hold hentede endnu flere stjerner i sommerferien, og efter en tung sæsonstart præget af manglende automatikker, har PSG set godt ud i de seneste ligakampe (i fredags 2-0 hjemme over solide Toulouse). Zlatan scorer og scorer, men senest er også Pastore trådt i karaktér, sammen med unge Verratti ("Den Nye Pirlo").

Forsvaret ser dog svækket ud. Landsholdsspiller Sakho er skadet, og PSG må stille med enten reserven Camara eller med sommerindkøbet Thiago Silva. Verdens nok bedste midterforsvarer, men han har ikke spillet siden midt-august, og dette er hans PSG-debut.

Dynamo kiksede sidste sæsons CL-kvalifikation, men ser stærkere ud denne gang. Væk er den gamle målræv Shevchenko (der er stadig farlige offensivfolk som Yarmolenko og Ideye Brown, sidstnævnte med en fortid i den franske liga), men diverse er kommet til, bl.a. midtbaneteknikerne Kranjcar og Veloso samt den hårdtsparkende venstreback Taiwo (tidligere Marseille - dvs PSGs arvefjende). Også for den ukrainske klub var sæsonstarten præget af at de nye skulle spilles ind, men i fredagens ligakamp gav en 3-1-sejr.

Jeg håber på mål, men ukrainerne vil nok spille på kontra, og PSG nok med 3 på den defensive midtbane, dvs med livrem og seler.
Denne tråd er relateret til PSG - Dynamo Kyiv

2 Kommentar

Tilføj kommentar