18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Palermo-Chievo (30/09)

Steffen de Vries har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Palermo har fået den suverænt dårligste sæsonstart siden Zamparini købte klubben i 2004; man har endnu ikke vundet efter fem runder og ville have ligget nummer sjok, hvis ikke Siena havde fået frataget point. Men sicilianerne har heller ikke været heldige på det seneste; på tre kampe har man tabt fem point i kampens sidste fem minutter.

Under den ny træner Gasperini har der været forbedringer at spore hos Palermo. Der er blevet strammet op defensivt, og man fornemmer en lidt større tro på tingene. Ude mod Atalanta (Gasperinis første kamp) og Pescara var man det bedste hold i 1. halvleg, og havde ikke fortjent at tabe. I onsdags på Adriatico styrede man begivenhederne og havde flere store chancer, herunder to underkendte mål, indtil Von Bergen blev udvist efter 35 minutter.

Den lille Verona-klub, Chievo, har heller ikke fået nogen drømmestart. I midtugen tabte man den 4. kamp i træk og man har ikke scoret i åbent spil i over en måned. Holdet spiller klogt og holdt Juventus fra scoringer i over en time, men er sjældent særligt farligt på fremmed græs.

Palermo skal være relativt stor favorit på egen bane, da formen er opadgående og holdet har været uheldigt på det seneste. De er bedre, end resultaterne har vist. Kulissen er dog ikke så imponerende på La Favorita i denne sæson, hvor en stor del af fansene har svigtet holdet – og så mangler den stærke forsvarer Von Bergen altså. Men de bør alligevel sætte sig på kampen og have gode muligheder for tre point.
Denne tråd er relateret til Palermo - Chievo

1 Kommentar

Tilføj kommentar