18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Olympiakos-Montpellier (06/11)

Jens Bøye har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Gruppe B, 4. runde

Før første kamp mellem disse 2 hold, i Frankrig for 2 uger siden, tippede jeg på over 2,5 mål fordi begge havde brug for en sejr. Tippet gik hjem, men på et hængende hår. Montpellier ville gerne, men magtede ikke - Olympiakos ville ikke ret meget (men vandt heldigt 1-2).

Også i dag har begge brug for en sejr (Olympiakos for at hænge på Schalke og Arsenal, Montpellier for at overhale grækerne), men jeg tøver med at satse på mål. For jeg tror at Olympiakos (der mangler topscorer Djebbour - en svækkelse; han har scoret 8 mål i 6 ligakampe - selv om Mitroglou blev skiftet ind og scorede i Frankrig) igen vil spille ret afventende - trods hjemmebane. Og Montpellier kan igen få svært ved at score trods diverse kreative folk (desuden mangler venstrefløj Utaka).

Hvad så med 1X2? Det er svært. Olympiakos vandt 2-0 hjemme over midterholdet OFI i lørdagens ligakamp, men mangler som nævnt Djebbour samt den erfarne forsvarer Contreras. Og Montpellier har ganske vist kun 1 point (2-2 hos Schalke) for 3 kampe, men har spillet nydeligt og havde fortjent mindst uafgjort hjemme mod grækerne (samt at vinde hjemme mod Arsenal). Den franske klub havde dog ikke meget succes i lørdagens udekamp (1-1) mod Troyes at spille med kun een defensivmand på midtbanen (hvilket også, i fraværet af Estrada og afløser Stambouli, kan blive taktikken i Piræus).

Olympiakos er favorit pga hjemmebanen og en bedre udgangsposition (3 point mod 1), men jeg synes ikke jeg kan se værdi i oddsene.
Denne tråd er relateret til Olympiacos - Montpellier

6 Kommentar

Tilføj kommentar